Antonia Barber (1932–2019)

I read this book after watching the very good TV adaptation on the Christmas Day just passed. It's a great children's time travel ghost story that satisfies on an emotional level and tells a good story. The TV adaptation was very close to the novel, which was published in 1969, so the only real differences are in children's and society's attitudes 50 years apart. The villainous characters are effective, and there is strength in the ambiguous characters who make weak or wrong decisions, especially Mr Blunden himself - it is not surprising that the TV adaptations have centred on his name rather than the commonplace original novel title The Ghosts. Enjoyable.… (mer)

Catkin was a tiny kitten - the smallest of his litter - born to the cat of a Wise Woman. Given to the farming couple who lived down the hill, he became the boon companion of their baby daughter, and was charged with keeping her safe. When a moment of inattention left her vulnerable, and she was taken by the Lord and Lady of the Little People who lived under the hill, he set out to right the wrong, and to free baby Carrie. This was more challenging than it seemed, and Catkin needed all of his wits, as well as the aid of the Wise Woman, to find a solution...

The third fairy-tale picture-book I have read from British author Antonia Barber, after her marvelous The Mousehole Cat and The Enchanter's Daughter, Catkin may be my favorite of the lot! It is an outstandingly beautiful book, one which pairs an enchanting tale full of magic and adventure from Barber with breathtakingly gorgeous watercolor illustrations from Irish artist P.J. Lynch. This is a book to treasure, and to read over and over again - I will need to obtain a copy of my own! It's rare for me to give five star ratings, but this was a practically perfect picture-book, with every element - the story, the writing itself, the artwork, the design - outstanding in its own right, and yet also working seamlessly together to create a wonderful whole. Highly, highly recommended to all fairy-tale lovers!… (mer)

England, Camden Town, ca 1970
En ung enke, mrs Allen, bliver opsøgt af en meget gammel mand fra advokatfirmaet Blunden, Blunden, Claverton og enellerandenmere. Han tilbyder hende et job med at føre opsyn med en ejendom, firmaet har ansvaret for. Den sidste ejer, mr Latimer, er død uden direkte arvinger og de leder efter fjernere slægtninge. Han må videre, men giver hende en henvisning til firmaet og siger at hun bare skal kontakte dem næste dag. Lidt tvivlrådigt tropper hun op næste dag med de to ældste af sine tre børn, Lucy og James. Firmaet hedder nu Blunden, Claverton og Smith, men de lytter pænt til hende og hun får jobbet uden problemer, selv om det ikke engang har været annonceret endnu. Mr Claverton advarer hende dog om at det efter sigende skulle spøge i huset.
Men huset viser sig at være et dejligt omend gammelt hus med have til og de trives fint der. Efter de første tre uger har Lillebror fået mere farve og mere sul på kroppen. Lucy og Jamie (som James kaldes indenfor familiens kreds) har det fint og der er ikke det mindste spor af spøgelser, indtil Lucy en kølig morgen ser to børn, en dreng og en pige i gammeldags tøj. Den gamle mand havde fortalt dem lidt og sagt at spøgelserne var helt som almindelige folk og at disse havde brug for hjælp. De to børn kaster ikke skygge, men ellers virker de helt levende og rigtige. De hedder Sara og Georgie og fortæller at de ikke er spøgelser. De befinder sig bare på et andet sted på tidshjulet. De ved det, fordi de har fået hjælp til at finde en gammel tryllebog i biblioteket i det hus, hvor de bor. Bogen har en opskrift på en urteeliksir, der hjælper til at sætte bevidstheden i stå, så man kan krydse navet af tidshjulet, hvor tiden ellers står stille. Og det virker hvis behovet for hjælp er stort nok og der er mod til at hjælpe på den anden side. Lucy forstår mest, men James er den modige af de to. Sara fortæller at gartnerdrengen Tom hjælper dem i deres egen tid, men det er ikke nok, for de bor ved en Mrs Wickens og hendes mand og de to har planer om at slå de to børn ihjel, så de kan få fingre i de penge, børnene engang skal arve fra deres afdøde forældre. Deres bedstefar havde to sønner og deres far var den ældste. Begge deres forældre omkom ved en ulykke for tre år siden og deres onkel Albert blev så deres formynder. Albert var god til at bruge penge, så hans del af arven efter bedstefaderen var hurtigt brugt. En dag forelskede han sig i en korpige Arabella og hun var god til at hjælpe med at bruge penge, men ikke meget andet. Arabellas forældre er mr og mrs Wickens. Mr Wickens er ikke meget bevendt for han har været bokser og kan ikke meget andet end at drikke sig fuld.
Så det korte af det lange er at mr og mrs Wickens synes at det ville være fint, hvis Sara og George døde, så Arabellas filejs Albert (eller onkel Bertie) kan arve nogle penge. Så kan Albert og Arabella blive gift. Albert siger ikke noget til at børnene bliver behandlet dårligt og den anden formynder, en advokat, Frederick Blunden, gør heller ikke.
Lucy og James går en tur på kirkegården og finder Sara og Georges navne der, Sara Catherine Latimer og George Richard Latimer og dødsdatoen er dagen efter! De får travlt med at brygge noget af urtedrikken (hjertensfryd, isop, krognål, moskus, torskemund, mynte, ...) og næste dag dukker Sara og Frederick Blunden op, så Lucy og James får følgeskab på tidsrejsen.
Lucy og James kommer hundrede år tilbage i tiden og må sande at det er meget svært at ændre tidens gang. Sara og George bliver låst inde i et værelse ovenover biblioteket og ægteparret Wickens sætter ild til efter at have givet Sara og George en gang mælk med sovemiddel i. Det lykkes dog Jamie at rette både Tom og Sara ned, men George er alvorligt tæt på at brænde inde. Frederick Blundens spøgelse kommer dog til i sidste øjeblik og tager både hede og smerter på sig, så Jamie kan få George reddet ud. Trappen falder brændende sammen og Jamie kommer ikke ud, men i det samme vender de to tilbage til deres nutid. Jamie ligger dog bevidstløs i de gamle ruiner af huset og de næste par dage kan det gå begge veje med ham. Mens Sara bekymrer sig over det, går hun en tur på kirkegården og Sara og George's gravsten er væk og i stedet er der et opulent mindesmærke over Frederick Percival Blunden, der gav sit liv for sine myndlinge. I stedet for Sara og George's grav er der bare en plet, hvor der vokser brændenælder og natskygge. Og efter sigende har der ligget et par tjenestefolk, mr og mrs Wickens, begravet der for længe siden.
Da hun kommer hjem igen, er Jamie kommet til bevidsthed igen og han kan fortælle hende at han erindrer at have vidnet i en slags åndelig retssag mod Blunden.
Senere kommer der en advokat på besøg og han kan fortælle at de har ledt længe efter arvingerne til huset. En Georg Latimer fik sønnen Matthew, der fik en søn, der var den nyligt afdøde ejer af ejendommen, men denne døde barnløs, så de er tilbage og lede efter hvad der blev af Sara. Sara Latimer giftede sig og blev til Sara Fletcher ved at gifte sig med gartnerens søn Tom. Men Sara og Georg blev uvenner over det og Saras spor forsvandt i 1880. Der er dog med hundrede års forsinkelse dukket et brev op fra Sara til George. Det brev pegede i retning af Amerika og nogle privatdetektiver fandt hurtigt ud af at Sara og Tom fik enebarnet Georgina, der voksede op og giftede sig med en mr Roderick Patterson Allen, der er bedstefar til Lucy og James. Så huset er altså Jamies arv, fordi arven følger mandelinien. Han bestemmer at de skal blive boende i det i stedet for at sælge det. Og alle er glade.

Selve historien er ganske glimrende fortalt selv om der er en noget højtidelig religiøs gang ævl som grundtone. De gode ler og de onde er endt i underetagen med rigeligt af brænde ovenpå sig.… (mer)

‘’Perhaps the strangest thing about the old gentleman was his upright walking, unbothered by the freezing raindrops.’’

Every summer, I revisit favourite books of my childhood. Most of them are children’s mysteries or folk tales. This mystery by Antonia Barber is my first revisit for the summer of 2018, a childhood journey to the age of 11 as the date on the second page reads 11/8/1996. I always write dates and names inside my books, I’m just weird...The Ghosts ( and I much prefer this title than The Amazing Mr Blunden) is a book that never gets old for me. It is one of my very favourites, rich in atmosphere and characters. They just don’t write children’s novels like this anymore…

The situation is rather difficult for the Allen family. Lucy, Jamie and their baby brother live with their mother in a small house in Camden Town. Their father has died and their resources are extremely limited. Until a strange elderly gentleman, whose appearance has sprung from a bygone era, knocks on their door with a Godsend offer they can’t refuse. However, the house they are now in charge of hides secrets. Shadows, voices in the air, cries for help. Two children of the past, victims of a terrible fate seek justice.

Barber takes the traditional story of the ghost that seeks justice and creates a beautifully dark mystery. The English setting, the landscape, the formidable house are traditional elements of the good old British Horror Fiction and here, they are present in all their glory. There is an ominous atmosphere, painted in grey hues, from the very first paragraph which describes the difference between the hurrying Londoners and Mr Blunden’s quiet walking. The children are exceptionally written characters. Lucy, Jamie, Sara and George are the perfects guides in this exciting, atmospheric story. I read this almost every year and not once have I thought that it is dated. To tell you the truth, I wish to God children’s stories were now written with the same innocence, care and vision of the writers of the past. Back then, children didn’t try to appear older than their years, childhood was exactly that. Our childhood. Dreamy and innocent. Now, most of the writers either make excessive use of technology of the worst kind or consider the children to be practically brainless. Not to mention the ‘’books’’ that are addressed to teenagers…

I have the Greek edition of The Ghosts (published with an extremely beautiful front cover) but if you find an edition in your language, do yourselves a favour and buy it. For you and your children. If you already have one sitting somewhere, unearth it and give it the love it deserves. Such books are extinct species nowadays…

‘’Sometimes ghosts are people coming back searching for help. They are people who weren’t strong enough or brave enough to meet a challenge. They come to ask for help, because they cannot rest, knowing that once they did much harm to others, wanting to make things right…’’

*The extracts are translated by me, taken from the 1992 Greek edition under the title Τα Φαντάσματα (Τhe Ghosts)*

My reviews can also be found on https://theopinionatedreaderblog.wordpress.com… (mer)