Vita Andersen (1942–2021)

Det er svært at tænke på 1970’ernes litteratur uden at tænke på Vita Andersen. Hun bragede igennem med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner i 1977 og året efter komme denne novellesamling, der også blev en stor succes. Det var bøger, der ramte tidsånden, men det var også en type litteratur, som næste generation havde travlt med at affeje som ”politisk litteratur”, ”kvindelitteratur” eller ”bekendelseslitteratur”. Andersen holdt ikke op med at skrive, men det foregik ikke længere i den litterære offentligheds søgelys.

Hold kæft og vær smuk er 12 noveller på 183 sider. De har alle piger eller kvinder som omdrejningspunkt, og de fleste befinder sig på en eller anden måde i en udsat position. Der er de unge piger i ’Fejlen’ og ’Lampeskærmene’, der vokser op med psykisk ustabile mødre, og som ender med at bebrejde sig selv for deres ulykke, fordi de holder så meget af deres mødre, og fordi de ikke ved, at tingene kan være anderledes. Der er Siv i ’Ud på landet’. Egentlig er hun glad for at være flyttet fra børnehjemmet til en plejefamilie på en gård, men hun oplever alligevel, at hun hele tiden bliver behandlet anderledes og holdt uden for. Der er Lykke, som har forlæst sig på ugeblade om boligindretning og slankekure. Hun elsker at købe ting, men har svært ved at rumme tilværelsen. I stedet ender hun med at trøstespise på sofaen.

Tilsammen tegner historierne et billede af en periode, hvor traditionelle familieværdier er ved at blive opløst, og hvor kvinder har mange flere muligheder for at leve mere selvstændige liv end tidligere, men hvor der stadig er langt igen til ligestilling og social retfærdighed. Det gælder også på det seksuelle område, hvor Vita Andersen tydeligt viser, at den seksuelle frigørelse langt hen af vejen blevet tolket som mænds ret til at kræve, hvad de havde lyst til. Det er tydeligt i ’Søndagen er til at kneppe i’, hvor den på alle måder mislykkede Kurt skal sætte rekord i antal samlejer, men det er også et tema i ’Ensomme hjerter’, hvor den lidt ældre Åse er på date og bare gerne vil have ømhed, mens hendes eller velklædte partner forventer at udleve fantasier fra Weekend-Sex. Mest skræmmende er historien om Maria, der er omstillingsdame i et rejsebureau, hvor direktøren går i seng med de unge piger – det er tydeligvis Spies uden at ordet bruges – og hun selv er en outsider, der håber på at blive inviteret med i byen og i stedet ender hjemme hos en pervers journalist.

Der er ingen tvivl om, at det gør en forskel, at bogen fokuserer på kvindelige hovedpersoner. Jeg har læst masser af historier om børnehjemsbørn, personer, der ikke kan overkomme livet, eller som føler sig fanget i tilværelsen, men det flytter perspektivet, at novellerne handler om piger og kvinder i stedet for drenge og mænd. Det er godt, og teksterne er både rørende og let tilgængelige. De er også en smule forudsigelige, men bogen er stadig værd at læse.… (mer)

Indeholder "Fejlen", "Lampeskærmene", "Lykke", "Du kan få en unge", "Ud på landet", "Søndagen er til at kneppe i", "Udenfor", "Ensomme hjerter", "Rod", "Iagttagelser", "Fælden", "Jeg gør det bare alligevel".

"Fejlen" handler om Petra på 12 år, hvis mor er kunstnerisk og altid render rundt uden ret meget tøj på. Fejlen er at hun er pige, for moderen ville have haft en søn og kvitterer med at stikke lussinger i tide og utide. Lillebroderen Petrus bliver forkælet, mens Petra bliver tålt. Petras far sender julegaver, men dem returnerer moderen uåbnede. Petra bliver ulykkelig, da hun læser i "Det Bedste" hvor vigtigt det er at børn bliver stimuleret de første tre år af deres liv. Nu ved hun at hun aldrig kan få et godt liv.
"Lampeskærmene" handler om Katja, hvis mor er enlig og ikke har noget arbejde, men er maniodepressiv. Når hun skal have huslejehenstand, sender hun Katja og hun betaler prisen for hun skal hjælpe den halvgamle ulækre administrator med "at tisse" i et lommetørklæde. For at få lidt penge, begynder moderen at sy lampeskærme, men hun er ikke ret god til det. Lampeskærmefabrikanten forbarmer sig over Katja og giver hende lidt penge alligevel. Kort efter forsøger moderen at begå selvmord med gas. Katja kommer på børnehjem.
"Lykke" handler om Lykke på 27 som har været gift en enkelt gang. Hendes veninde Birgit har overtaget en af Lykkes kærester efter hende og det er Lykke lidt jaloux over. Lykke går meget op i ugeblade og i hvor meget hun vejer.
"Du kan få en unge" handler om en ung pige, Anna, som er i pleje ved en bondefamilie, Karen og Oluf. Hun skal være der til moderen bliver rask og har allerede været der to en halv måned. Gårdskarlen Leif er lidt småsjofel og hygger sig med en af køerne, når han tror at ingen ser det. Oluf har ikke maskinlokum (dvs wc) og det er lidt ulækkert. Anna får sin første menstruation, mens hun er der og Karen siger bare "Nu kan du få en unge". Anna undrer sig over meget på landet, men har det vist egentlig ok.
"Ud på landet" handler om Siv Therkelsen, der er på vej til en plejefamilie ved Skodborg. Hun har været på børnehjem, hvilket ikke er noget, hun længes efter. På hjemmet skulle man tisse i en spand, så forstanderindens roser kunne få det som gødning. Hun har fået en tikroneseddel med til rejsen og køber lidt på færgen, blandt andet et Anders And blad, som viser sig at være på engelsk.
"Søndagen er til at kneppe i" handler om en ung kvinde, der danner par med Kurt, der er ret glad for sex. Det er hun sådan set også, men ikke, når hun skal rende rundt med et pessar hele søndagen. De platter sig lidt gennem tilværelsen og har det faktisk fint.
"Udenfor" handler om Maj, der lever sammen med Allan, der har to børn fra et tidligere ægteskab. Maj omtales som "hun" af Allans børn og er helt tydeligt udenfor. Hun vil gerne have et barn sammen med Allan, men det er nok ikke hans plan for han bruger lang tid hos ekskonen og ser ud til at indrykke kontaktannoncer. Maj tager ud i skolen og lægger sig ned for at dø.
"Ensomme hjerter" handler om Åse Lund Hansen på 46, der har mødt en Henry i "Ensomme Hjerter". Hun er fraskilt og så kedelig at det næsten gør ondt at læse om og Henry på 60 er heller ikke heldig. Han er impotent og har brug for porno, reb og dildo for at kunne i ti sekunder. Bagefter har Åse brug for et bad. Helst i kogende vand.
"Rod" handler om Maria Bendtsen. Hendes forældre er skilt. Hun har været gift tre gange, har fem børn (egentlig seks, men det første blev bortadopteret) med fem forskellige og roder sig ud i et engangs knald med en journalist, der er noget af et svin og voldtager hende. Til gengæld stikker hun ham ned med en kniv og flygter.
"Iagttagelser" handler om Anna, der bor alene. Hun lader sig styre af indskydelser og klæder sig på en måde den ene dag og en anden den næste. Hun kan også bare blive liggende i sengen og på sofaen i flere dage ad gangen, mens hun pjækker fra job. Hun kan også finde på at skære i sig selv, når hun er i karbad. Men næste dag går hun igen på arbejde.
"Fælden" handler om en kvinde, der er gift med Jes og har et barn Sebastian. Hun har været afsted på et kursus og haft en affære med en anden, der hedder Kåre. Siden har hun og Kåre udvekslet nogle få breve og hun har en forestilling om at hun er meget forelsket i ham. Nu har hun fået Jes til at køre hende til lufthavnen for hun skal på sommerhustur med nogle veninder, siger hun.
"Jeg gør det bare alligevel" handler om Solvej, hvis mor drikker og svigter aftaler gang på gang. Solvej reagerer med at knække blomster og tale grimt til tilfældige voksne.

12 noveller, der realistisk og lidt klinisk beskriver nogle halvsølle skæbner. Alle hovedpersonerne er kvinder og de og deres enlige mødre lever i kærlighedsforladte forhutlede forhold, hvis de overhovedet har kontakt til andre. En tung social arv hviler over det hele. Forsømte børn bliver til voksne, der forsømmer deres børn. Osv.
Forfatteren er fra 1944 og har selv prøvet meget af møllen med at blive forsømt og svigtet og bliver ruslet rundt fra familiepleje til børnehjem til et hav af forskellige skoler. Respekt!… (mer)