Bild på författaren.

Henrik Pontoppidan (1857–1943)

Författare till Lucky Per

114+ verk 594 medlemmar 17 recensioner 2 favoritmärkta

Om författaren

Verk av Henrik Pontoppidan

Lucky Per (1904) 198 exemplar
The Promised Land (1892) 32 exemplar
Nobel Prize Library: Perse, Pirandello, Pontoppidan, Quasimodo (1971) — Bidragsgivare — 25 exemplar
De dødes rige (1982) 22 exemplar
Lykke-Per, Volume 1 (1998) 21 exemplar
Lykke-Per II (1981) 19 exemplar
Skyer (1979) 15 exemplar
Ung älskog (1947) 12 exemplar
Isbjørnen. Nattevagt (1972) — Författare — 10 exemplar
Le visiteur royal (1908) 9 exemplar
Fra hytterne (1973) 9 exemplar
Hans Kvast og Melusine (2010) 8 exemplar
Totenreich. Erster Band (1992) 8 exemplar
Isbjørnen (1976) 7 exemplar
La tierra prometida (1983) 6 exemplar
De dødes rige / 2. bind (1986) 6 exemplar
Borgmester Hoeck og Hustru (1999) 6 exemplar
Kirkeskuden 5 exemplar
Mands Himmerig 4 exemplar
Nattevagt 4 exemplar
The Apothecary's Daughters (1886) 4 exemplar
Den kongelige gæst (1983) 3 exemplar
Undervejs til mig selv (2018) 3 exemplar
Das gelobte Land 3 exemplar
Rotkäppchen 3 exemplar
To minutters stilhed (1981) 3 exemplar
Per, o Afortunado 2 exemplar
Det ideale Hjem 2 exemplar
Per el afortunado (2008) 2 exemplar
Sad Tales From Denmark (2015) — Författare — 2 exemplar
Drengeaar 2 exemplar
Vildt 2 exemplar
Kronjyder og Molboer (1989) 2 exemplar
ARV OG GÆLD 2 exemplar
Minder 1 exemplar
Krniker 1 exemplar
Erindringer 1 exemplar
O Urso Polar 1 exemplar
De Dødes Rige 1-2 (2021) 1 exemplar
Polar Bear 1 exemplar
Ung Elskov 1 exemplar
A Fisher Nest 1 exemplar
Opere 1 exemplar
Lykke-Per: hans store Værk (1901) 1 exemplar
Henrik Pontoppidan (1977) 1 exemplar
Digte (1999) 1 exemplar
Stækkede Vinger 1 exemplar
De vilde fugle 1 exemplar
Familjeliv 1 exemplar
Den gamle Adam (1984) 1 exemplar
Skye 1 exemplar
Lille Rødhætte 1 exemplar
Undervejs til Pontoppidan (2002) 1 exemplar
Favsingholm 1 exemplar
Per cel norocos 1 exemplar
O Urso Polar 1 exemplar

Associerade verk

Great Stories by Nobel Prize Winners (1959) — Bidragsgivare — 76 exemplar
Copenhagen Tales (2014) — Bidragsgivare — 18 exemplar
Hævnen og andre danske mesterfortællinger / B.1 (1973) — Författare, vissa utgåvor7 exemplar
Jylland skildret af danske forfattere — Författare, vissa utgåvor3 exemplar
Det forbandede hus — Författare, vissa utgåvor3 exemplar
Gyldendals bibliotek, bind 50: Dansk Lyrik, anden del — Författare, vissa utgåvor2 exemplar
Humor fra Danmark — Författare, vissa utgåvor2 exemplar
Danske Fortællinger, første del — Författare, vissa utgåvor1 exemplar
Danske levnedsbøger, anden del — Författare, vissa utgåvor1 exemplar
Sjælland skildret af danske forfattere — Författare, vissa utgåvor1 exemplar


Allmänna fakta



Earlier this year, I was very surprised that Lion Feuchtwanger and his Jew Suss are as little-known as they are. Now, it’s my turn to be shocked that Henrik Pontopiddan and Lucky Per are so little recognized. Feuchtwanger didn’t win a Nobel Prize but Pontopiddan did. Posterity can be cruel. When I read Johannes Jensen’s Fall of the King last year (another work I gave five stars), I noted that “in 1999, two leading Danish newspapers, independently of each other, both named this the best Danish book of the 20th century! Now, having read it, I am completely baffled: why on earth isn’t Jensen better known?” Lucky Per came in number two in those ratings. My reaction is the same.
My thoughts? Read this book. The story is the religious awakening, though not entirely written in those terms, of a young Danish man in the last quarter of the 19th century. Don’t let that put you off. Pontopiddan routinely refers to religion but cleverly underplays it, rarely emphasizing the subject (although it appears often enough) until the end when he does so in a tour de force that I found terribly impressive. It is noteworthy that his depiction of Jews is extraordinarily well-done; that’s particularly important because one of the most important characters in the book is Jewish. His ability to create memorable human characters is admirable: there are few minor characters in the book who are not indelible. I read the Everyman’s Library translation by Naomi Lebowitz (there is another recent one in English as well, surprisingly enough); it seemed excellent to me. Both the introduction (by Danish author Garth Hallberg and available in abbreviated form online here) and the afterword by the translator are helpful in situating the work in the author’s and the literary times. Indeed, Lebowitz makes an essential observation: Lucky Per owes a great debt to the Grimms’ tale, Hans im Gluck (“Hans in Luck”) the story of a young man who is paid his wages in gold and trades down—first for a horse, then a cow, and so on—until he is left with nothing. But the moral of the tale is that only now is Hans truly happy. After some 550 pages, I was impressed but somehow not quite convinced. Then I read the last chapter. Pontopiddan brings everything together brilliantly. I simply had to sit still and digest how he had done it.
… (mer)
Gypsy_Boy | 8 andra recensioner | Aug 24, 2023 |
Henrik Pontoppidan was a star in his own time, who shared the 1917 Nobel prize with his (possibly even more forgotten) compatriot Karl Gjellerup. Introducing this translation, Garth Risk Hallberg lists Ernst Bloch, György Lukács and Thomas Mann among his more prominent fans. He fits into the "Modern Breakthrough", a Scandinavian modernist cultural and political movement centred around the critic George Brandes. But he's practically unknown in English: he seems to have been forgotten by translators after the second part of The promised land came out in the 1890s, and even his Nobel didn't revive interest: English-speaking readers had other things to think about in 1917. His best-known novel, Lykke-Per, which Danish readers count as one of the top Danish novels of all time, had to wait over 100 years to be translated (but there are now two translations: a new one by Paul Larkin appeared in 2018).

Lykke-Per starts out as a classic Bildungsroman, with a very Balzacian hero: Per is good-looking, attractive to both men and women, self-confident, ambitious, more than a little bit naive, and quite heartless. And everything in his life seems to be falling into place for him. But he's not the Lucien de Rubempré of 1880s Copenhagen: although he mixes with the intellectual and artistic disciples of Dr Nathan (an affectionate caricature of George Brandes), he's an engineer, with ambitions to develop canals and wind and wave energy (Pontoppidan didn't know quite how far ahead of his time he was here!). In Denmark in the decades after the Prussian invasion, technical innovation was controversial: the older, conservative generation were inclined to draw in their heads and keep Denmark small, backward and obscure, avoiding catching the eyes of anyone in Berlin.

More to the point, Per is a Lucien who has to live in a world that knows about Kierkegaard, Ibsen and Nietzsche. Like Pontoppidan, he is the son of a pastor from a small town in Jutland. He has broken off his connection to this pious Grundtvigian-Lutheran background and sees himself as a free agent and an agnostic, but of course it isn't as easy as that: the temptation to slip back into that cosy, secure world keeps stalking him, and he's never as confident as he seems. Eventually, things catch up with him, and he takes the Kierkegaard-like step of breaking an engagement for religious reasons, but of course even that is not the end of the story...

There's a wealth of very interesting local and period detail going on around the psychological story, of course, and there are a lot of very strong minor characters, especially Jakobe Salomon, the Jewish heiress who falls deeply in love with Per despite her strong misgivings about his character, and who is the one woman he has feelings for that go beyond the merely sentimental or sexual. She is educated, intelligent, resourceful and single-minded in achieving the things she wants to get done, a fierce critic of organised religion, and generally miles ahead of poor Per. It's the tragedy of the Bildungsroman format that we have to go on following him in the last part of the book whilst Jakobe gets on with her life-work mostly offstage.

Definitely one of those "why weren't we told about this?" books!

Naomi Lebowitz's translation reads very naturally, on the whole, although as in any translation there were occasional things I wanted to quibble with: a slightly too recent English idiom, perhaps, or a word used in a sense that felt more German than English.
… (mer)
thorold | 8 andra recensioner | Feb 7, 2023 |
Hansted, az idealista káplán nagy célokat nevel magában, de a vidéki Dánia megreformálása túl nagy falat neki, és elbukik. Pontoppidan ezt a (nem egyedülálló) történetet nagy drámai jelenetek nélkül, szép tájleírásokkal és komótosan meséli el, úgyhogy nekem igazából egyszer sem jutott eszembe, hogy megrángassam a főszereplőt a grabancánál fogva, és az arcába ordítsak: Mi van már veled? Nézz már a hátad mögé! , inkább csak sztoikus nyugalommal néztem, ahogy módszeresen egyre mélyebb gödörbe ássa bele magát. Szóval nem egy road movie. Másrészt azért sem érzek bűntudatot, hogy így ellőttem a végkifejletet, mert csak az nem érzi meg az események ívét már az első oldalon, aki nem akarja. Maga Pontoppidan is bőven spoilerez: hogy mást ne mondjak, már a szereplők arcába is bele van kódolva, hogy jók-e avagy nem jók. Ha valakinek tarjagos arca van, vagy sunyi tekintete (ami első blikkre látszik), akkor keresztbe tesz Hanstednek, de ha harmóniát sugároz, akkor támogatója lesz. Szóval ilyen egyszerűen mennek a dolgok.

Aztán van ez az előszó. Bóka László olyan költői hevülettel csókdossa benne a szocialista rendszer valagát, hogy az önmagában tiszteletre méltó. És még azt is leszögezi, hogy Hansted azért bukik el, mert a parasztságot nem lehet kívülről megváltoztatni – szóval ez az egész eleve el van rendelve. Szerintem meg ez egy akkora kamu, hogy még. Hansted azért bukik el, mert ő személyesen olyan, amilyen. Egy lelkes fazon, aki borzasztó nagy szeretettel fordul a dán vidék felé parasztostul, tehenestül, fjordostul meg rozstáblástul*, de igazából sem lelkiereje, sem elemzőkészsége nincs ahhoz, hogy megbirkózzon a saját ideáival. Mondhatni, félember: csupa tiszta szándék, semmi alapozás. Pontoppidan kritikája ezt a típust célozza meg, nagyon okosan, nagyon kimunkáltan – bár nem a legizgalmasabban, ami azt illeti.

* Érdekes, hogy a kor embere, amikor imádatával illette a természetet, általában alig tett különbséget a vadregényes táj és a megművelt mezőgazdasági kultúrák között. Sőt, amikor himnuszt énekelt hozzá, többnyire gyümölcsösök, gabonatáblák és parasztkonform állatok (pl: pacsirta, de semmiképpen sem farkas) dicséretét zengte.
… (mer)
Kuszma | Jul 2, 2022 |
Lykke-Per er en af den danske litteraturs mest berømmede romaner, og det bliver en bog kun, hvis den fanger og udkrystalliserer vigtige strømninger i tiden. Bogen udkom 1898-1904, hvor Danmark stod midt i en rivende modernisering med nye industrier, urbanisering og åndelige nybrud, alt imens man stadig prøvede at komme overens med krigen i 1864 og tabet af Slesvig. Alt dette er til stede i Lykke-Per, der rejser fra Randers til København for at blive ingeniør og verdensmand, men vejen er stenet og i sidste ende kan han ikke undslippe traditionernes faste greb.

Peter Andreas Sidenius vokser op i et fattigt og traditionelt præstehjem. Faderen er en gammeldags patriark, der prædiker en kristendom fuld af guds tugt og syndernes fordømmelse, og det skinner også igennem i opdragelsen. Moderen ligger syg i sengen efter den sidste fødsel, og mens Pers søskende accepterer familiens normer, gør han konstant oprør. Han sniger sig ud for at kælke, han møder piger og han drømmer sig væk fra præstegården og provinsbyens snævre rammer. Selv navnet vil han af med. Han foretrækker det korte, moderne Per frem for det symboltyngede og traditionelle Peter Andreas.

Selvom faderen prøver at slå hans oprørstrang ned, slår familien aldrig hånden af ham. Da Per efter realskolen vil til København for at læse til ingeniør, støtter de ham også økonomisk, så han kan slå sig ned i Nyboder hos en gammel sømandsfamilie. Per bliver snart levende optaget af studierne, men han er stadig dybt kritisk over for alle autoriteter. Lærerne opfatter han som gammeldags stivstikkere, og i stedet for at gøre sin eksamen færdig arbejder han dag og nat på et ambitiøst projekt med havne og å-reguleringer, der skal binde hele Jylland sammen med et vældigt kanalsystem. Formålet er genrejsning af landet, så det igen kan være sig selv bekendt efter katastrofen i 1864, og da han begynder at lufte sine ideer, bliver den da også mødt med glæde over, at en ny generation med ambitioner og virkelyst er klar til at tage over. I den forstand er der mange tematiske ligheder med Herman Bangs Stuk. Der er i øvrigt også den lighed, at begejstringen over ungdommens initiativrigdom ikke betyder, at der også økonomisk opbakning.

Den manglende eksamen bekymrer ikke Per. Han kommer i kontakt med byens kunstneriske miljø, og ad den vej møder han den unge Ivan Salomon, der er søn af en af de rigeste jødiske handelsmænd i byen. Ivan interesserer sig levende for Pers projekt, som han prøver at få introduceret i finansverdenen. Han introducerer også Per for sin familie og ikke mindst de to søstre Nanny og Jakobe, der er voksne, interessante, velhavende og ugifte. Per ser ikke kun søstrene som et middel til at komme frem i verden, men han ser dem også som et middel. Nanny er en gennemført skønhed, som Per i første omgang er tiltrukket af, men efterhånden gør den intellektuelle Jakobe større og større indtryk på ham. Det lykkes ham at vinde hende for sig, men deres kærlighed er vanskelig.

Længe – også efter forlovelsen – forbliver Jakobe kun en blandt flere muligheder for Per, og da han nu har fået penge, kan han rejse ud i verden og dygtiggøre sig. I første omgang går rejsen til den hektiske storby Berlin, og derefter videre til alperne og Italien. Undervejs mødes han med Jakobe – uden forældrenes vidende – og det er som om, de endelig åbner op og kommer tæt på hinanden. Og dog: Trods Pers ambitioner, har han svært ved at løsrive sig fra sit ophav. Familien trækker i ham, da faderen bliver alvorligt syg, og da de senere flytter til København, stjæler han sig til at stå uden for deres hus for at få et glimt af moderen. Samtidig har han svært ved at indgå de kompromiser, der skal til, for at få sit projekt gjort til virkelighed.

Hjemvendt til Danmark rammer tvivlen Per på ny. Moderen dør, og selvom han ikke kan få sig til at deltage i begravelsen, må han alligevel følge hendes kiste tilbage til Jylland, hvor han slår sig ned hos nogle bekendte på et gods i nærheden. Her går det op for ham, at han måske ikke kun har et uafklaret forhold til sin familie men også til troen og kristendommen. Hvordan det ender, skal ikke røbes her, men det bliver stadigt tydeligere, at det selvvalgte tilnavn mere end noget andet har været en drøm – og måske også en ondskabsfuld spøg fra forsynet og/eller forfatteren.

Lykke-Per har alt det en stor, klassisk roman skal have: En kompleks hovedperson, der gennemlever bogens tematikker på egen krop, en fremadskridende handling og interessante bipersoner, der både træder frem som selvstændige karakterer og som repræsentanter for tidens strømninger. Som så mange andre romanhelte kæmper Per nok med omverdenens modstand, men han kæmper mest med sig selv og sin egen tvivl over for den tilværelse, som han med ungdommelig iver tror, at han ønsker sig.
… (mer)
Henrik_Madsen | 8 andra recensioner | Sep 25, 2021 |



Du skulle kanske också gilla

Associerade författare


Även av

Tabeller & diagram