Jan Stage (1937–2003)

Danmark, Sorø, 1992
Indeholder "1. Den onde årgang", "2. Elaine Wolfs erindring", "3. Skytten", "4. Kassandras mænd", "5. Den som binder et bånd", "6. Et spørgsmål om metode", "7. Signaler til Zagreb", "8. Den serbiske protokol", "9. Til rette vedkommende".

Victor kommer ind på en bar, hvor Nira Henningsen på 26 så småt er ved at lukke. Det er tirsdag og en meget stille aften. Han får en romtoddy og de aftaler at mødes når baren lukker. Hun bor i et gammelt skovløberhus ude på den anden side af søen. Der er orgelkoncert med Chaconne i d-mol og Passacaglia på programmet i Klosterkirken og en gammel mand Hugo Blom, der plejer at kalde sig Lector eremiritus (ikke emeritus) er på sin faste plads, selv om han ikke er meget for Buxtehude. Et par opkrævere for hash-handlerne, der forsyner baren, venter på Nira, da hun kommer hjem. De påstår at hun skylder 60.000 kr og overfalder og voldtager hende. Hugo Blom har genkendt noget ved Victor, men han er for ung til at kunne være en elev. Måske har han samme gangart som sin far? Blom slår op i sine mange ringbind og finder noget om "Den onde årgang", vist afgangsklassen fra 1937? Ude ved Nira kommer Victor forbi og en af rockertyperne står i mørket og venter med en revolver. Et klik fra hanen, der bliver spændt, får Victor til at reagere med at overraske ham og slå ham brutalt ned. Den anden rocker forsøger at flygte, men Victor presser ham mod et vindue og skærer halsen over på ham. Inde i soveværelset finder han Nira bevidstløs og skamferet med en knust flaske og bedøvet af heroin. Han lægger sin frakke over hende, for den er alligevel spoleret. Og så går han tilbage mod byen, alarmerer politiet med et anonymt opkald og tager bilen og kører ind mod København. Blom får besøg af politiet ret hurtigt for han er nabo til skovløberhuset og har da også hørt lidt. Men han ved noget mere og beder om at snakke med deres chef. Rejseholdets chef, politikommissær Viktor Hardenfeldt, sætter lederen af Særlige Anliggender (intern kendt som Forbrændingsanstalten) vicepolitikommissær Arne Sehested på sagen og giver ham også lov til selv at vælge en chauffør. Det bliver Niels Eriksen, som Sehested kender fra tidligere. De kører ud til Hugo Blom, men han sidder død i sin stol. Eriksen gætter på en heroinoverdosis, hvilket jo ikke passer godt til en halvfemsårig homoseksuel lektor, der har været på pension i næsten tyve år. Et besøg på Akademiet og dens rektor, skaffer Sehested et navn. Marcus Victor Wolf er student fra Akademiet og frameldt kommunen pr 1 juli 1986. Før han startede på Akademiet, boede han på en adresse, som Eriksen kender som en stor villa på Frederiksberg Allé. Damen hedder Elaine Wolf og der kommer både politiets ledelse, politikere og folk fra ministerierne. Eriksen gætter på at det nok er et bordel. Sehested er ikke begejstret. Han spekulerer også over hvorfor rockermorderen efterlod sin frakke. Sehesteds kone Karen er død for et godt stykke tid siden, så han har næsten vænnet sig til at være enkemand, men uden begejstring. Eriksens fortalelse fører til at han bliver fjernet fra sagen og sendt på kursus i Aalborg næste dag. Sehested må selv transportere sig rundt til obduktion af Blom (fastholdt og stukket i næsen med en dosis heroin, der gav hjertestop) og besøg hos Elaine, der fortæller om en baggrund i Algeriet og kolonikrigen. Her blev hendes mand, danskeren løjtnant Wolf, dræbt og hun selv mishandlet inden hun og sønnen blev sendt til Danmark. Sønnen Marcus blev sendt på kostskole og har de sidste syv år været i udlandet, uden at hun fortæller Sehested mere end det. Da han er ude af døren, ringer hun til Eric Lützow, der er topembedsmand i justitsministeriet under Ninn-Hansen. Eric ved at han lever på lånt tid der, for Tamil-sagen er under optrævling og alle regner med at det er en tidsindstillet bombe under Schlüter-regeringen og toppen af justitsministeriet. Det er ret bittert for Eric, der havde regnet med en europæisk toppost i stedet for en stille pension (i bedste fald). Nira kaster sig ud fra syvende sal. Sygeplejeren ringer til Sehested. Der har været en sammenkomst i anledning af overlægens 50-års fødselsdag, så stuen var uden opsyn. Udover det almindelige politi bemærker Sehested også et par andre tilskuere. Sehested tænker at nogen har smidt Nira ud af vinduet.
Scenen skifter til Wolf, eller Victor eller Marcus eller hvad vi nu skal kalde ham. Hans far døde i Algeriet. Hans bedstefar forsvandt på Balkan. Selv har han ikke bindinger til nogen og han efterlader sig ingen spor. Pt er han indlogeret på et fint hotel som underdirektør Harald Sølvkiær med normal bopæl i New York. Hans profession er finskytte. Og han har en sjælden evne til at forudse andres bevægelser de næste få sekunder. Snigskyttens projektil bar usynligt påskriften "Til rette vedkommende" og det var frygtens adelsmærke. Han bliver kontaktet af 'Jens Hansen' med en besked fra hans onkel om et møde om aftenen.
Tilbage til Bloms begravelse, hvor Akademiets rektor og Sehested mødes og snakker. Blom havde på forhånd valgt et dystert digt af Frederik den Anden, der var ment til hans søn Enzio, der sad fanget. Og gravstenen er også valgt med et Goethe-citat om at de kan hjælpe. Rektor har været i arkiverne og set at Marcus er slægten Wolf's sidste soldat.
Sehested og Eriksen er på sporet af noget stort. Et par rockere henvender sig til uro-patruljens leder og har overvågningsbilleder med af de tre, der dræbte Blom. Bilen leder tilbage til "de operative", som er en politisk og skjult del af politistyrken. Lützow overspiller sine kort ved at lave en hemmelig konference for andre af topembedsmændene og lufte et scenarie med at starte en krig i Balkan med et snigmord i Sarajevo på EU-formanden. Planen bliver ikke taget godt imod, så Lützow prøver en plan B med at få flyet med de andre til at styrte ned. Det bliver forpurret af en kvik stewardesse og så er det ved at være slut med Lützow. Han brænder sine papirer, men sender Wolf afsted med en noget ændret plan, som denne er ret loren ved. Inden får han Wolf til at hjælpe ham med at begå selvmord. Wolf gør som han får besked på, uden at tænke nærmere over det. Han tager ud af landet, men bliver skygget af en af rigspolitichefens folk, en spinkel kvinde, Eva Lindell, kaldet Bien. Wolf tager til Beograd og bliver modtaget af serberen Ratzajtovic, der sender ham med en deling mænd til fronten. Serberne foretrækker at angribe om natten, for da er frygten størst, men Wolf foretrækker dagslys. De forsyner ham med et snigskyttegevær og han skyder ni soldater med ti skud. Nogle FN-observatører dukker op og han skyder to af dem. Senere angriber de landsbyen Drinja og slår på meget brutal vis flere af indbyggerne ihjel. Inklusiv den lokale imam, som bliver spiddet med en pæl til han dør. Wolf er ved at brække sig, men bliver presset til også at dræbe med en bajonet. Serberne forstår ikke hvordan Wolf kan dræbe for betaling, selv dræber de som hævn og af overbevisning.
Sehested og Eriksen bliver også sendt til Beograd. Men officielt for at bistå de danske udsendte politifolk. De hjælper også en dansk kvinde, hvis 17-årige søn Karl havde meldt sig som lejesoldat på kroatisk side og er blevet dræbt der. Kroaterne hylder ham som en helt, men de danske politifolk væmmes over at danskere tager til Balkan for at blande sig i en krig, de ikke forstår noget af. Kroaterne har undersøgt deres døde soldater og kan fortælle Eriksen at alle er blevet dræbt af en Dragunov riffel og at de overlevende fra Drinja taler om en soldat, der ikke var serber. Eriksen kobler det sammen med en mand, han mødte på kurset i Aalborg. Eva Lindell tilbringer natten sammen med Wolf og får lokket ret meget ud af ham, mens de hygger sig i sengen. Eva lister en sovepille i hans glas og næste dag smutter hun tidligt og kører direkte til den danske ambassade og arrangerer hurtigt transport til Timisoara, mens ambassaden får jobbet med at lokke forfølgerne på vildspor.
Hun mødes med Sehested og Eriksen og fortæller at Wolf er lejemorder, en ekstrem god snigskytte og på vej til Sarajevo. Wolf kommer frem og bliver taget med af kaptajn Momovic. Desværre til et sted, hvor en snigskytte kan se dem, hvilket koster Momovics bror livet.
Sehested ved at den danske udenrigsminister skal til Sarajevo og at EU insisterer på at besøget bliver gennemført og at der vil blive truffet særdeles omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Ministeren ankommer og Wolf lægger klar til skud. Eva, Eriksen og Sehested har luret hans gemmested. Wolf når at fyre et skud af, men ministeren banker tilfældigt sin pibe ud på et trin på flystigen og skuddet går forbi. Inden næste skud når de tre danske politifolk frem og skyder Wolf i højre skulder. På vej tilbage med ham, opdager kaptajn Momovic dem og han følger sine ordrer og likviderer Wolf med tre skud i ryggen.

Superstramt komponeret spændingsroman. 30 sider til hvert kapitel, der bare sidder lige i skabet. Radovan Karadžić.… (mer)

Danmark, ca 2000
En pensioneret orlogsløjtnant Johannes Borck gør frivillig tjeneste på en udkigspost sammen med to andre. En aften går han ud og trækker frisk luft, men bliver slået ned og dør på stedet. Det er tre mænd, der er kommet i land fra en gummibåd, som han tilfældigt har forstyrret. De kamouflerer drabet som et fald, men det narrer ingen. Så fortsætter de ind i landet og de næste dage udforsker de omegnen og meddeler deres observationer til en general Victor Volkov, der hersker over Kaliningrad (tidligere Königsberg). Han har en skummel plan, opkaldt efter filosoffen Immanuel Kant, der ligger begravet i Kaliningrad.
I Danmark støver man en pensioneret kriminalkommisær Arne Sehested af og giver ham nogle ansatte og sætter ham til at bore i sagen. Han starter med at kigge på æsler, dvs østeuropæere på tyvetogt i Sjælland og omegn.
Imens er den tidligere KGB-oberst Anton Prelin dukket op med identitet som en spansk journalist Toledo.
Sehested og Prelin snakker sammen og sammenligner notater lidt. FET har en pilot Erich Kau som agent for sig. Han er gift med en tolk, Signe Blume, som Sehested bruger til at snakke med "æslet" Rudo og hun bliver opsøgt af Prelin. Rado bliver likvideret selv om han er i en øde hytte sammen med Sehesteds mand, Eriksen, men likvideringen er filmet af et skjult kamera. En af bødlerne kysser den døde Rudo på kinden og siger "Et kys fra Kaliningrad" til ham. Klamt!
Bag ved general Volkov står den russiske mafia, som styres af en Semion Mogilevitj, som er jøde og pendler mellem luksus i Moskva og et påfaldende beskedent hus i Israel. En af Semions håndlangere er en Monya, men han bliver elimineret undervejs, fordi han er blevet for blød. I hans sted dukker en Ivankov op. Og han er ikke blød.
Volkov sætter planen i værk og skibet "Rio Malo" bliver brugt til at fragte tusindvis af uønskede væk fra Kaliningrad og sætte dem i land på Falster i nattens mulm og mørke. Den danske regering bliver taget på sengen og udsat for afpresning idet man lader forstå at det her måske kun er første sending.
Sehested og Prelin tager til Israel og Prelin bruger nogle forbindelse, så Semion og Volkov bliver sprængt i luften. Tyskerne kan så investere i Kaliningrad og derved købe sig Königsberg tilbage og russerne slipper for at bekymre sig om flækken.

Ganske veldrejet politisk thriller.… (mer)