Författarbild

Tha

Författare till Qué gente!

10+ verk 19 medlemmar 2 recensioner

Verk av Tha

Qué gente! (1988) 6 exemplar
Marionetternes mytteri (1987) 2 exemplar
Gudernes krig (1986) 2 exemplar
Absurdus delirium (1989) 2 exemplar
El Hombre del Saco 2 exemplar
Que gente II 1 exemplar
Momentos (1982) 1 exemplar
Absurdus delirium (2004) 1 exemplar
Contes glacés (1991) 1 exemplar
Antoloxia Do Relato Policial (aula Das Letras) (2013) — Illustratör — 1 exemplar

Associerade verk

The Mousetrap: A Play (1954) — Illustratör, vissa utgåvor100 exemplar

Taggad

Allmänna fakta

Namn enligt folkbokföringen
Tharrats i Pascual, Joseph August
Födelsedag
1956-10-02
Kön
male
Nationalitet
Spain

Medlemmar

Recensioner

Indeholder "Ilddåben", "Strejken", "Odysseen", "Pigen fra Musikvideoen", "Natlig hunger", "Dødbringende møde", "Manden fra La Mancha", "Marionetternes mytteri".

Alle historierne har fælles referenceramme til køleskabsfabrikken Splendor.
"Ilddåben" handler om en køleskabsdesigner, der bygger en lille flyvemaskine selv. Men prøveflyvningen oppe under skyerne er tæt ved at ende galt, for han havner midt i et luftslag fra anden verdenskrig. Kun han selv ser luftkampen, men han får et par skudhuller i vingerne og de er virkelige nok. Tilbage på fabrikken lader han som om flyet ikke kunne lette. En af kollegaerne driller ham og viser ham en tegneserie med rigtige fly fra anden verdenskrig og det er præcis samme ildkamp som han selv havde set.
"Strejken" handler om en langvarig strejke på fabrikken. De strejkende har besat fabrikken og keder sig gudsjammerligt. En af dem drømmer at fabrikken bliver stormet af arabere på kamelryg og at de strejkende forsvarer sig med mure af køleskabe og tørretumblere og blæser sand i øjnene på de angribende med kæmpeventilatorer. Til sidst angriber politiet vist nok i virkeligheden.
"Odysseen" handler om et par chauffører, der med deres lastbil bliver bortført til en ufo. Rumfolkene ligner næsten menneskene, men fatter ikke begrebet "en rejse, hvor man vender tilbage til udgangspunktet". Det gør de heller ikke efter at have undersøgt lastbilen i alle detaljer. Lastbil og chauffører bliver sendt tilbage til det sted på ruten de ellers ville være kommet til, så chaufførerne vågner op og spekulerer over om det bare var en drøm, men den ene stænklap mangler på lastbilen.
"Pigen fra Musikvideoen" handler om en let påklædt piger med en tiger, som forlader fjernsynsbilledet og går en tur. Folk bliver lidt skræmte over tigeren og tilkalder politi og zoo-folk, men pigen og tigeren hopper tilbage i tv-verdenen via et fjernsynskamera.
"Natlig hunger" handler om en tyk dame, der om natten går tur i køleskabet sammen med sin pingvin, Ambrosius. Måske er pingvinen faktisk virkelig?
"Dødbringende møde" handler om en køleskabsreparatør, der læser en gangstertegneserie i stedet for at hjælpe sin makker med at reparere den tykke dames køleskab.
"Manden fra La Mancha" handler om nogle børn, der leger dukketeater med marionetdukker og opfører Don Quijote og Sancho Panza. Dukketeateret er bygget af et gammel køleskab, så det hedder "Splendor-teateret". Efter forestillingen pakker børnene omhyggeligt dukkerne ned i kasser. På det sidste billede kniber Don Quijote dukken det ene øje sammen og giver læseren et vink om den er levende.
"Marionetternes mytteri" handler om at en skraldemand kommer forbi og fortæller at han skal hente den tykke dames køleskab, der er gået i stykker og forresten også skal hente alle personerne og køre på lossepladsen. Det får personerne til at gøre oprør og de finder ud af hvor både forfatter og tegner bor. Derefter bryder de ind og smider tegninger og manuskript væk, så de slipper for lossepladsen. På vej væk tænker skraldemanden: "De skulle bare lige vide, hvem det var, der sendte mig hen for at hjælpe dem."

Historierne er godt fundet på og tegneren er god. Gode historier og genial udnyttelse af mediet. Dels er der masser af meta-meta-niveauer og dels er der god gammeldags økonomi med tegningerne, så de kan genbruge den samme tegning flere gange.
… (mer)
 
Flaggad
bnielsen | Jun 14, 2013 |
Indeholder kapitlerne "1. Ixtlacoliuhqui vender tilbage", "2. Nye visioner", "3. At flygte på ny", "4. Kætterens søn", "5. En ny tidsalder".

Nogle guder eller astronauter kommer op at slås og der bliver krig. Lang tid senere gentager det sig med indianere og spanske invasionstropper. De hvide guder vil udrydde de gule og sorte guder. En af spanierne Kaptajn Ordoñez de Zuñiga og prinsesse Anatha stikker af. Da Anatha er blevet gravid, stikker spanieren af igen. Senere dukker sønnen op og han har også farlige evner. Det får store følger for rumkrigen.

Glimrende tegneserie og en original historie. Ixtlacoliuhqui. Tetcatlipoca og Xolotl kommer op at slås og den anden måne bliver helt ødelagt og alle deres maskiner og kundskaber bliver ødelagt. Det er længe siden, men nu har man opdaget en af deres ildvogne og en indianer Nahuetl bliver pålagt at tage turen ud til stjernerne. En af spanierne, kaptajn Ordoñez di Zuñigo redder en prinsesse Anatha. En meget emsig præst, broder Alfonso, forsøger at få brændt alt, han kalder kættersk. Guvernøren støtter Alfonso, når det passer ind i hans kram, men prinsessen har mange evner, så forsøget på at få både en bog og hende brændt ender med en flok soldater der går ud i floden og bliver opslugt af kviksand og ædt af krokodiller. Ordoñez og Anatha tager væk. Hans tipoldesøn Andres Lavirgen skriver i ca 1640 at de søgte tilflugt hos en indiansk stamme, hvor han giftede sig med Anatha, der var af fornem æt. Ordoñez brugte megen tid på at studere den gamle indianske kodeks, som de havde taget med. Her står om frygtelige krige i rummet langt væk fra jorden. Han drømmer om indianeren i ildvognen. Denne er blevet opbragt af nogle rumfolk, der ligner Ixtlacoliuhqui på en prik. I Ordoñez' drøm kan han og indianeren kommunikere med hinanden. Indianeren bliver betragtet som fange og taget med hen til nogle andre fanger. To af dem ligner Tetcatlipoca og Xolotl. Eller Tezcatlipoca? Indianeren begynder at forstå. Han er havnet i den evindelige krig mellem de hvide og de andre. Fangerne her i skibet opfatter ham som "Frelser". Og det er nok rigtigt, for der er ingen initiativ i resten. De er fanger fordi de er i fangetilstanden, ikke fordi nogen truer dem eller hindrer dem i noget. Han overmander besætningen i skibet, fordi han er den eneste, der kender til fysisk vold.
Da Ordoñez har drømt sin drøm, tænker han at han også kan flygte. Anatha er gravid og lader ham flygte. Ingen af hans efterkommere får ham at se igen. Seksten år senere kommer spaniere til Anatha's indianerlandsby og hun stopper Ordoñez' søn Pedro i at forsvare landsbyen ved at dræbe alle spanierne med en flodbølge. Spanierne tager Pedro med sig. Helt som hun havde forudset.
Guvernøren Don Fernando lader Pedro spærre inde, for han mener ikke at en søn af kætteren Ordoñez kan være noget værd. Men faktisk angrer han at han lod Ordoñez dræbe som kætter. Pedro får ham til at skrive en tilståelse og slår ham så ihjel med hans eget sværd. I en drøm, men Don Fernando er nu død for sit eget sværd i virkeligheden. Ifølge den nedskrevne tilståelse er hans ønske at Pedro de Zuñigo bliver sat på fri fod. Han tager med et skib til Spanien. Anatha hilser farvel og minder ham om kodeksen. Han undrer sig for blev hun ikke slået ihjel af spanierne? Jo, siger hun og svinder bort. Pedro kommer til Spanien i begyndelsen af 1537 med skibet Salvacion. Han bliver oldefar til Andres Lavirgen. Han oversætter kodeksen, tolker den første del, skriver sin biografi og gemmer det hele for Inkvisitionen i et skrin, han kalder "Sandhedens Skrin". Han giver skrinet til sin søn, Pedro, og kodeksen til sin datter Angela. Det er det sidste, man kender til kodeksen.
Nahuetl er en kilde til undren for de andre i rumskibet, for det er en fast regel at man er fange for altid, når man er taget til fange, men Nahuetl nægter pure.
De sorte og gule er ved at tabe krigen mod de hvide, så Nahuetl og Fee-Leen træner styrkerne i irrationel modstand ved hjælp af rå muskelkraft. Efter nogle års træning vinder de krigen.
Deres ledere er ikke begejstrede for undersåtterne gør oprør mod også deres ledelse. Krige bryder ud over noget kaldet privat ejendomsret. Og værst af alt: man har pågrebet en gul mand, som ønskede sex med en sort kvinde: Sammenblanding af racerne! Lederne dræber Fee-Leen og lægger Nahuetl i dvale, for de kunne jo få brug for ham igen.
Den hvide races leder tænker at de har to ting, der skal gøres: 1. finde den degenererede jordbo, så han kan lære den hvide race den nye kampteknik og 2. rejse til hans solsystem for at lære teknikken i marken!

Herlig historie med en lang række tvist af handling og suveræn hoppen rundt i tid og rum, drømme og virkelighed.
… (mer)
 
Flaggad
bnielsen | Dec 2, 2008 |

Du skulle kanske också gilla

Associerade författare

Statistik

Verk
10
Även av
1
Medlemmar
19
Popularitet
#609,294
Betyg
4.1
Recensioner
2
ISBN
10
Språk
3