HemGrupperDiskuteraMerTidsandan
Sök igenom hela webbplatsen
Denna webbplats använder kakor för att fungera optimalt, analysera användarbeteende och för att visa reklam (om du inte är inloggad). Genom att använda LibraryThing intygar du att du har läst och förstått våra Regler och integritetspolicy. All användning av denna webbplats lyder under dessa regler.

Resultat från Google Book Search

Klicka på en bild för att gå till Google Book Search.

Decamerón av Giovanni Boccaccio
Laddar...

Decamerón (utgåvan 2007)

av Giovanni Boccaccio (Autor), María Hernández Esteban (Översättare)

MedlemmarRecensionerPopularitetGenomsnittligt betygDiskussioner
2533104,746 (4.05)Ingen/inga
Purchase of this book includes free trial access to www.million-books.com where you can read more than a million books for free. This is an OCR edition with typos. Excerpt from book: NOVEL IV. Ricciardo Manardi is found by Messer Lizio da Valbona -with his daughter, 'whom he marries, and remains at peace with her father. In silence Elisa received the praise bestowed on her story by her fair companions; and then the queen called for a. story from Filostrato, who with a laugh began on this wise: ?Chidden have I been so often and by so many of you for the sore burden, which I laid upon you, of discourse harsh and meet for tears, that, as some compensation for such annoy, I deem myself bound to tell you somewhat that may cause you to laugh a little: wherefore my story, which will be of the briefest, shall be of a love, the course whereof, save for sighs and a brief passage of fear mingled with shame, ran smooth to a happy consummation. Know then, noble ladies, that 'tis no long time since there dwelt in Romagna a right worthy and courteous knight, Messer Lizio da Valbona by name, who was already verging upon old age, when, as it happened, there was born to him of his wife, Madonna Giacomina, adaughter, who, as she grew up, became the fairest and most debonair of all the girls of those parts, and, for that she was the only daughter left to them, was most dearly loved and cherished by her father and mother, who guarded her with most jealous care, thinking to arrange some great match for her. Now there was frequently in Messer Lizio's house, and much in his company, a fine, lusty young man, one Ricciardo de' Manardi da Brettinoro, whom Messer Lizio and his wife would as little have thought of mistrusting as if he had been their own son: who, now and again taking note of the damsel, that she was very fair and graceful, and in bearing and behaviour mostcommendable, and of marriageable age, fell vehemently in love with her, which love he was very careful to c...… (mer)
Medlem:Belarmino
Titel:Decamerón
Författare:Giovanni Boccaccio (Autor)
Andra författare:María Hernández Esteban (Översättare)
Info:Grupo Anaya Publicaciones Generales (2007), Edición: edición, 1168 páginas
Samlingar:Mundo medieval, Facebook, Ditt bibliotek, Läser just nu
Betyg:
Taggar:Programado

Verksinformation

Decamerone. D. 2 av Giovanni Boccaccio

Ingen/inga
Laddar...

Gå med i LibraryThing för att få reda på om du skulle tycka om den här boken.

Det finns inga diskussioner på LibraryThing om den här boken.

engelska (2)  danska (1)  Alla språk (3)
Visar 3 av 3
Review of Volume 2
Pretty much the same as Volume 1.
The surmise is quite simple, 10 people in plague riven Florence decide to decamp to the country and isolate themselves from the contagion. To while away the time, on each day they each tell a story. This volume held 6 days and so 60 stories, without the details of how they arrived here. The discussion on ending the isolation was remarkably short, after a total of 15 days away from the city.
I'm fairly sure that I've read some of these stories before in different guises. The one about the students and the miller's wife & daughter for certain was familiar, as was the king who takes a low born wife and takes their children away before turning her out.
Based on completing this, I still think that Chaucer did it better. ( )
  Helenliz | Aug 7, 2023 |
I reviewed this translation together with the two others I own here
  MeisterPfriem | Jan 29, 2014 |
Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier.
Dette andet bind indeholder "Fjerde dag", "Indledning: Boccaccios forsvar", "1. historie: Den elskedes hjerte (Fiammetta)", "2. historie: Munken som engel (Pampinea)", "3. historie: Kærlighed og skinsyge (Lauretta)", "4. historie: Prins og prinsesse (Elisa)", "5. historie: Basilikumkrukken (Filomena)", "6. historie: Onde drømme (Pamfilo)", "7. historie: Gifttudsen (Emilia)", "8. historie: En moders tåbelighed (Neifile)", "9. historie: Trubadurens hjerte (Filostrato)", "10. historie: Elskeren i kassen (Dioneo)", "Slutning: Filostratos sang: Ulykkelig kærlighed", "Femte dag", "Indledning", "1. historie: Kimon og Ifigenia (Pamfilo)", "2. historie: Den krigskyndige elsker (Emilia)", "3. historie: De vildfarne (Elisa)", "4. historie: Nattergalen (Filostrato)", "5. historie: Broder og søster (Neifile)", "6. historie: Frelst fra bålet (Pampinea)", "7. historie: Teodoro og Violante (Lauretta)", "8. historie: Pinjeskoven ved Ravenna (Filomena)", "9. historie: Falken (Fiammetta)", "10. historie: En ægteskabelig trekant (Dioneo)", "Slutning: Dioneos sang: Den elskedes øjne", "Sjette dag", "Indledning: Skænderiet", "1. historie: Den slette fortæller (Filomena)", "2. historie: Vinkendere (Pampinea)", "3. historie: En hvas parade (Lauretta)", "4. historie: Den enbenede trane (Neifile)", "5. historie: Giotto og messer Forese (Pamfilo)", "6. historie: Baronci'erne (Fiammetta)", "7. historie: Kærlighed og jura (Filostrato)", "8. historie: Det hovne pigebarn (Emilia)", "9. historie: Guido Cavalcanti på kirkegården (Elisa)", "10. historie: Broder Løgs relikvier (Dioneo)", "Slutning: Fruerdalen. Elisas sang: Længsel efter befrielse", "Syvende dag", "Indledning", "1. historie: Genfærdet (Emilia)", "2. historie: Vinfadet (Filostrato)", "3. historie: En ormekur (Elisa)", "4. historie: Hvad en brønd kan bruges til (Lauretta)", "5. historie: Den skinsyge som skriftefader (Fiammetta)", "6. historie: De to elskere (Pampinea)", "7. historie: Den trofaste tjener (Filomena)", "8. historie: Monna Sismondas tråd (Neifile)", "9. historie: Det forheksede pæretræ (Pamfilo)", "10. historie: Kærlighed og fadderskab (Dioneo)", "Slutning: Filomenas sang: En kurre på tråden".

"Fjerde dag" handler om at Filostrato har slået temaet an for dagen. Personer, der har haft ulykke i kærlighed.
"Indledning: Boccaccios forsvar" handler om et forsvar mod dem, der hævder at han hellere skulle give sig noget bedre til end at fortælle disse historier. Han fortæller en halv historie om gæs, som en mand forsøger at bilde sin dreng ind, i virkeligheden er djævelens børn. Det tror drengen ikke på og manden fortryder at han tog emnet op. Boccacio indrømmer til gengæld gerne at historierne er skrevet for at underholde damerne i håb om at få deres opmærksomhed.
"1. historie: Den elskedes hjerte (Fiammetta)" handler om fyrst Tancred af Salerno, der holder på sin eneste datter Ghismonda, men dog gifter hende bort til en søn af hertugen af Capua. Hendes mand dør dog snart og hun flytter tilbage til faderen som enke. Han gør ikke meget for at gifte hende bort igen, så hun tager sig en elsker, en af faderens tjenere, der hedder Guiscardo. Det går fint i lang tid, men så opdager faderen det og lader Guiscardo strangulere og hans hjerte bringe til Ghismonda. Hun begår selvmord med gift og Tancred fortryder sin grusomhed og lader dem begrave i en og samme grav under hele Salernos klage.
"2. historie: Munken som engel (Pampinea)" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"3. historie: Kærlighed og skinsyge (Lauretta)" handler om den fattige adelsmand Restagnone, der er forelsket i Ninetta på femten. Hun er datter af Narnald Cluada og tvillingesøster til Maddalena og søster til Bertella på fjorten. Narnald har flere børn, men de tre ældste er disse tre piger. To rige adelsmænd Folko og Ughetto er forelsket i de to andre piger og Restagnone får dem med på en plan om at få pigerne med på at stikke af hjemmefra. Planen skal finansieres dels med Folko og Ughettos formuer, dels ved at Ninetta skal tage nogle af Narnalds penge, for han er rig og har store ejendomme og besiddelser. Planen går fint og de tre par slår sig ned på Kreta, nær Candia. Her lever de fint og godt, men Restagnone begynder at kede sig og gør kur til en ung smuk adelsfrøken fra egnen. Ninetta bliver rasende og får en lokal giftblanderske til at lave et pulver, der prompte tager livet af Restagnone. De andre aner ikke uråd og han bliver begravet med hæder og sorg. Imidlertid bliver giftblandersken arresteret for noget helt andet og under tortur fortæller hun så om Ninetta. Så bliver Ninetta arresteret hemmeligt og står til at blive brændt på bålet. Maddalena besnærer hertugen og får Ninetta fri, men det synes Folco dårligt om og han slår Maddalena ihjel. Han samler lidt penge sammen og stikker af sammen med Ninetta og ingen har set dem siden. Ughetto og Bertella bliver også arresteret for meddelagtighed og vælger at bestikke sig ud af redeligheden, så de forbliver i frihed, men fattigdom resten af deres korte liv.
"4. historie: Prins og prinsesse (Elisa)" handler om en prins Gerbino, søn af Ruggieri og sønnesøn af kong Guiglielmo den Anden af Sicilien. Han har stort ry og datteren af kongen af Tunis hører om ham og bliver forelsket. Han bliver til gengæld forelsket i hendes skønhed som der går rygter om. Desværre bliver hun giftet bort til kongen af Granada og Gerbino begynder at lægge planer for at opsnappe hende på vejen. Kongen af Tunis har imens fået garantier fra Guiglielmo om fri passage. Gerbino opbringer skibet med pigen, men i stedet for at få pigen levende, kommer det til kamp og folkene på skibet hugger pigen ned og smider hende over bord. Til gengæld hærger Garbino skibet og bringer liget af pigen til Ustica, hvor han begraver hende. Kongen af Tunis beklager sig til kong Guiglielmo, der lader Gerbino henrette ved halshugning mens han selv ser på, da han hellere vil være uden sønnesøn end betragtes som en mensvoren konge.
"5. historie: Basilikumkrukken (Filomena)" handler om Lisabetta, der elsker Lorenzo. De bliver dog opdaget af hendes brødre, der dræber Lorenzo og graver liget ned. I en drøm viser Lorenzo sig for hende og udpeger sin grav. Hun tager hen til stedet og finder liget. Sammen med en tjenestepige får hun hovedet med hjem og gemmer det i en krukke, som hun planter basilikum i. Hun hænger så meget ved krukken at brødrene fatter mistanke, så de fjerner krukken fra hende. Kort tid efter dør hun af sorg og brødrene flytter fra byen fordi de frygter at sagen skal komme frem.
"6. historie: Onde drømme (Pamfilo)" handler om Andreuola og Gabriotto, der elsker hinanden. Gabriotto dør pludseligt efter at have fortalt Andreuola om en ond drøm. Hendes tjenestepige hjælper hende med at bære liget af Gabriotto hen til hans slægtninge, men på vejen bliver de stoppet af en vagt. Andreuola bliver stedt for podestàen, som indser hendes uskyld, men forsøger at udnytte den. Det bliver dog ikke til noget og i stedet tilbyder han at gifte sig med hende. Hun takker bestemt nej og går i stedet i kloster sammen med sin tjenestepige.
"7. historie: Gifttudsen (Emilia)" handler om Simona og Pasquino, der elsker hinanden og tager ud til en have sammen med hans ven Puccino - kaldet Sivsnoren - og hendes veninde Lagina. Pasquino gnider tænder med et salvieblad og falder om med en voldsom forgiftning og dør. En dommer undersøger sagen og Simona viser hvad Pasquino gjorde og hun lider samme skæbne. Dommeren er i vildrede, men beordrer salviebusken gravet op og brændt. Under busken finder man en gifttudse, som man hegner ind med risknipper og brænder af sammen med busken. Meget fonufttigt men jo for sent til at redde Simona og Pasquino.
"8. historie: En moders tåbelighed (Neifile)" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"9. historie: Trubadurens hjerte (Filostrato)" handler om to venner Guiglielmo Rossiglione og Guiglielmo Guardastagno. Guardastagno forelsker sig desværre i Rossigliones hustru og får hende til at gengælde kærligheden. Det opdager Rossiglione og en dag dræber han Guardastagno, skærer hans hjerte ud og får kokken til at servere det som en lækker middagsret. Konen spiser det intetanende og roser maden, hvorefter manden fortæller at det er elskerens hjerte. Hun bliver forfærdet og kaster sig ud af et højt vindue og bliver næsten fuldstændig knust ved faldet. Rossiglione bliver forfærdet og flygter. De to døde bliver begravet i samme grav og et vers på gravstenen fortæller historien.
"10. historie: Elskeren i kassen (Dioneo)" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"Slutning: Filostratos sang: Ulykkelig kærlighed" handler om at være ulykkeligt forelsket og hvordan den elskede måske vil lide, hvis han dør. Meget teatralsk!
"Femte dag" handler om at Filomene har sat temaet til at være elskende hjerters hårdt tilkæmpede løn.
"Indledning" handler om at de spiser og hviler sig indtil de ved udkøbet af den tredje middagstime starter med dagens fortællinger.
"1. historie: Kimon og Ifigenia (Pamfilo)" handler om Galeso, der er søn af den rige Aristippos. Desværre er han et fjog, så alle kalder ham Kimon (dvs høved). Faderen får pip af at se på sin spildte møje og sender Kimon ud på sin herregård for at holde sig til bønderne der. En dag kommer han forbi en ung sovende skønhed, Ifigenia og bliver slået af kærlighed i en grad, så han bliver helt fornuftig. Over de næste fire år bliver han faktisk et godt parti og anmoder hendes fader Cipsio om hendes hånd, men hun er lovet væk til en Pasimunda på Rhodos. Da hun er undervejs dertil med skib, kaprer han skibet og bortfører hende. Imidlertid bryder en storm løs og de strander på Rhodos, hvor de prompte bliver fængslet. Pasimunda havde gerne set dem i galgen, men da de ikke havde røvet andet end Ifigenia, slap de med evigt fængsel. Lysimachos er øverste myndighed på Rhodos og har et godt øje til Kassandra, der imidlertid skal giftes med Pasimundas yngre bror, Ormisda. Lysimachos smeder en plan for at han og Kimon kan røve de to brude kort efter brylluppet og de udfører den til punkt og prikke. Pasimunda forsøger at hindre det og bliver kløvet i to for sin ulejlighed. Ormisda bliver også dræbt. Angriberne trækker sig tilbage til havnen, hopper på et ventende skib og begiver sig til Kreta, hvor de opholder sig til gemytterne er faldet til ro og Kimon og Ifigenia kan tage til Cypern og Lysimachos tilsvarende til Rhodos med Kassandra. Og de levede længe i kærlighed og glæde.
"2. historie: Den krigskyndige elsker (Emilia)" handler om Martuccio Gomito, der er fattig og derfor ikke må få pigen Gostanza. Han bliver derfor fribytter og bliver også rig, men bliver ved for længe, så en dag bliver skibet opbragt og næsten alle hans mænd dræbt og han selv kastet i fængsel. Gostanza får at vide at han er død og sætter sig ud i en sejlbåd og smider årene overbord. Imidlertid drukner hun ikke, men driver i land et sted og en flink gammel dame tager hende under sine vinger. Kongen af Tunis, Mariabdela, som har fængslet Martuccio bliver angrebet af fjender og får et godt tip af Martuccio om at sørge for at hans bueskytter godt kan bruge fjendens pile, men ikke omvendt. Kongen vinder krigen og gør Martuccio til en stor mand. Gostanza hører om det og de to bliver genforenet. Kongen overøser dem med hæder og penge og Gostanza belønner den gamle dame for hendes gæstfrihed.
"3. historie: De vildfarne (Elisa)" handler om den unge mand Pietro Boccamazza fra Rom. Han forelsker sig i Agnolella, men hendes far Gigliuozzo Saullo får af Pietros familie at vide at det forhold skal der ikke blive noget af. Pietro og Agnolella stikker derfor af til Anagni, men Pietro har ikke styr på vejen. En flok bevæbnede mænd overrasker dem og Pietro bliver fanget, mens Agnolella sporer sin hest og forsvinder ind i skoven. Mændene vil egentlig plyndre og hænge ham, men de bliver jaget væk af en anden flok. Til gengæld kan han ikke finde Agnolella. Hun får ly ved et gammelt ægtepar, der bor i et lille hus i skoven, men de kan ikke love hende sikkerhed. Der kommer også en flok skarnsfolk forbi næste dag, men de nøjes med at hugge hendes hest. Ægteparret tager hende med til et nærliggende slot, hvor man udmærket kender hende og tager sig af hende. Pietro er tilsvarende kommet gennem natten uden søvn, men dog i sikkerhed i et træ. En flok ulve har gjort kål på hans hest, men næste dag kommer han til fods hen til samme slot, hvor Agnolella allerede er. Slottet er ejet af en Orsini, Liello di Campo di Fiore. Hans frue skælder Pietro ud, men lader dem derefter ægte hinanden idet Liello får lov at bekoste brylluppet i første omgang. Nogle dage senere drager hun med stort optog ind til Rom og får de to familier til at bifalde vielsen. Og Agnolella og Pietro lever lykkeligt og længe.
"4. historie: Nattergalen (Filostrato)" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"5. historie: Broder og søster (Neifile)" handler om Guidotto fra Cremona og Giacomino fra Padua, som er gamle venner. Da Guidotto ligger for døden, betror han sin datter til Giacomino, som flytter til Faenza som han kender fra tidligere. Pigen vokser op og bliver den kønneste pige i byen og et par ivrige bejlere Giannòle di Severino og Minghino di Mingole viser sig. De to rivaler gør sig gode venner med henholdsvis tjener og tjenestepige, så en aften hvor Giacomino er hjemmefra, får de begge grønt lys til at besøge huset. Det kommer til klammeri og byvagten kommer til og arresterer Minghino og Giannòle og Crivello og flere andre. Næste dag får Giacomino at vide hvad der er sket og de to unge mænds famlier kommer for at gå i forbøn for deres slægtninge. Giacomino fortæller at pigen oprindeligt er blevet bortført fra byen, da kejser Frederik II erobrede den. Bernabuccio mistede ved den lejlighed en lille pige og et lille ar ved øret viser at det er hende. Giannòle bliver sat fri, for han er så broder til pigen. Og Minghino får lov at gifte sig med hende. Alt er fryd og gammen.
"6. historie: Frelst fra bålet (Pampinea)" handler om den unge pige Restituta fra øen Ischia i nærheden af Neapel. Hun er forelsket i en ung mand Gianni fra øen Procida i nærheden og han svømmer tit over og besøger hende. Hun bliver imidlertid bortført af nogle unge mænd fra Sicilien og da de ikke kan enes om hvem der skal have hende, forærer de hende til kong Frederik af Sicilien. Gianni følger imidlertid efter og finder det hus, hvor hun holdes fangen. Hun lukker ham ind ad et vindue og de nyder deres første nat sammen grundigt. Desværre så grundigt at kongen opdager det og giver ordre til at de skal slæbes nøgne ned til byen og brændes på bålet ved den tredje morgentime. Imidlertid kommer kongens admiral, Ruggieri dell'Oria, til og han genkender Gianni. Faktisk ved han at både Gianni og Restituta har slægtninger, der har gjort kongen store fortjenester, så han får kongen til at tænke sig om. Og vips bliver de frelst fra bålet og får store gaver og bliver gift med hinanden i stedet.
"7. historie: Teodoro og Violante (Lauretta)" handler om en dreng, der bliver købt som slave af en adelsmand, messere Amerigo fra Trapani. Drengen er beleven og høflig, så Amerigo frigiver ham og døber ham Pietro fordi han tror at han er af tyrkisk afstamning. En af messer Amerigos døtre Violante, forelsker sig i Pietro. En varm dag er familiens kvinder sammen med Pietro på vej på gåben til et smukt landsted lidt uden for Trapani, da de bliver overrasket af et haglvejr. Pietro og Violante søger ly i en forfalden hytte og fuldbyrder deres kærlighed. Siden er de ofte sammen og Violante bliver gravid. Moderen hjælper hende til at skjule graviditeten, men faderen kommer forbi, mens fødslen er i gang, så det er lidt svært at skjule historien. Amerigo truer hende til at sige hvem faderen er, Amerigo tænder helt af og går til den kongelige foged, messer Currado og får Pietro dømt til hængning og han vil også dræbe både Violante og det lille barn. Undervejs til hængningen bliver Pietro bemærket af tre armeniske adelsmænd og en af dem Fineo kan genkende ham på et modermærke som en søn, der femten år før var blevet bortført af sørøvere. Han kalder på Pietro ved hans rigtige navn Teodoro og den unge mand svarer ham. Fineo får stoppet hængningen og får messer Currado til at lave dommen om til et bryllup. Amerigo bliver enig med Fineo og de to elskende sejler til Laiazzo og lever sammen i ro og fred til deres dages ende.
"8. historie: Pinjeskoven ved Ravenna (Filomena)" handler om den unge mand Nastagio degli Onesti, der er forelsket i messer Paolo Traversaris datter. Hun ser ikke til hans side, så han tager til Chiassi på sine venners råd. I pinjeskoven der ser han et syn, hvor en kvinde bliver jaget af hunde og sønderflået, kun for at blive vakt til live og jaget igen. Han får sine venner til at invitere til stor fest på stedet. Synet gentager sig. En kvinde der har været grusom mod en mand der elskede hende, bliver jaget af hunde og får sit hjerte flået ud af manden der elskede hende. Lægedatteren forstår at synet specielt gjalt hende og siger ja til Nastagio. De bliver gift og lever lykkeligt sammen længe. Og alle kvinderne i Ravenna har fået en sådan skræk i livet at de siden har været mere imødekommende over for mændene.
"9. historie: Falken (Fiammetta)" handler om Federigo degli Alberighi som elsker Monna Giovanna. Hun er gift og ser ikke til hans side, mens han ødsler sine penge bort for at få hende til at lægge mærke til sig. Til sidst trækker han sig tilbage til en lille gård, hvor han lever i relativ armod men har en fantastisk jagtfalk, som Monnas dreng er begejstret for. Monnas mand dør og drengen bliver syg. Drengen plager moderen for at skaffe ham Federigos falk, for så tror han at han straks vil komme sig. Monna går da på besøg hos Federigo og inviterer sig selv på frokost. Frederigo har intet at sætte på bordet, men så tænker han sig om og drejer halsen om på falken og serverer den. Da Monna fortæller hvorfor hun er kommet, bliver han meget ked af det. Drengen dør, men det havde han måske gjort alligevel? Monna fatter kærlighed til Frederigo og gifter sig med ham, hvorved han kommer til rigdom og ære igen.
"10. historie: En ægteskabelig trekant (Dioneo)" handler om den rige mand, Pietro di Vinciolo, der har giftet sig, men egentlig er til mænd. Hans kone er ikke dum, men godt ærgerlig over at være gift med en bøsse og finder sig snart elskere i hobetal. En aften opdager Pietro en af dem, da han kommer for tidligt hjem, men det biiver ordnet i mindelighed og da elskeren dagen efter går hjem, er han ikke ganske klar over om det var manden eller konen, der havde underholdt sig mest med ham.
"Slutning: Dioneos sang: Den elskedes øjne" handler om at prise øjnene og deres stråleglans.
"Sjette dag" handler om at de skal fortælle om personer, der har kunnet givet igen på en spøg eller med et hurtigt svar eller en rask beslutning har undgået tab, fare eller foragt.
"Indledning: Skænderiet" handler om at tjenerne Licisca og Tindaro skændes lidt, fordi Tindaro fortæller noget sludder. Licisca, der har set adskillige somre, forstår at holde sit territorie og Dioneo dommer hende straks til vinder.
"1. historie: Den slette fortæller (Filomena)" handler om messer Geri Spinas hustru, madonna Oretta, der bliver fortalt historier af en ridder, der er rigtig dårlig til det. Til sidst siger hun "Jeres hest galoperer for tungt, messere. Jeg kommer til at bede jer om at sætte mig af." Og han er ikke dummere, end at han faktisk holder inde med sin fortælling og finder en anden.
"2. historie: Vinkendere (Pampinea)" handler om bageren Cisti, der behændigt får messer Geri Spina og hans venner til at smage en god hvidvin, som han dels gerne vil sælge, dels gerne bruge til at blive regnet som en god ven. Begge dele lykkes.
"3. historie: En hvas parade (Lauretta)" handler om Monna Nonna de' Palci, der får lukket munden på biskoppen messer Antonio d'Orso og på messer Dego della Ratti ved at henvise til en slibrig affære hvor biskoppens bror mod betaling gav Dego adgang til sin kone, men blev snydt med forgyldte sølvskillinger i stedet for guldmønter. Dego er selvfølgelig en sjuft, men biskoppen så gennem fingre med det og er derfor heller ikke skyldfri. Biskoppen fortryder grundigt den kvikke (eller snarere uforskammede) bemærkning, der udløste den hvasse parade. Hug for hug.
"4. historie: Den enbenede trane (Neifile)" handler om en kok Chichibio, der er ansat ved adelsmanden Currado Gianfigliazzo. En dag får han til opgave at tilberede en trane, men undervejs kommer han til at give det ene lår til en køn pige, donna Brunetta. Da Currado brokker sig, siger Chichibio frækt at traner da kun har et ben. Næste dag tager de ud til et vandløb og de eneste traner med et ben er dem, der sover. Currado råber op, så de letter og viser at de har to ben. Chichibio griber chancen og siger at Currado bare kunne have råbt sådan til tranen fra aftenen før. Meget heldigt for Chichibio er Currado ved at dø af grin over det svar, så han slipper for en dragt prygl.
"5. historie: Giotto og messer Forese (Pamfilo)" handler om to venner, messer Forese og Giotto, der er ganske kloge og forstandige, men en dag de ridder sindigt hjemad i noget slidt tøj og i regnvejr, driller Forese den anden med at han ikke ser så statelig ud. Giotto driller tilbage med at Forese heller ikke ser ud til at være kommet igennem sin ABC og så er de kvit.
"6. historie: Baronci'erne (Fiammetta)" handler om Michele Scalza, der er mand for at bevise at Baronci-slægten er den mest adelige, for den ældste slægt må jo være den mest adelige og det er tydeligt på deres ansigter at Vorherre må være startet med dem som kladder for de er vinde og skæve.
"7. historie: Kærlighed og jura (Filostrato)" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"8. historie: Det hovne pigebarn (Emilia)" handler om Ciesca, der er niece til Fresco fra Celatico og umådelig hoven og selvglad. Da hun en dag har udtalt sit store ubehag ved synet af utiltalende personer, kan han ikke lade være med at sige til hende at hun i så fald bør undgå spejle. Hun fatter dog ingenting og det gør hun stadig ikke.
"9. historie: Guido Cavalcanti på kirkegården (Elisa)" handler om Guido Cavalcanti, der serverer en smuk fornærmelse for nogle der forsøger at drille ham: "Mine herrer, i jeres eget hus har I lov at sige, hvad I vil" og de befinder sig på en kirkegård, så det er en pæn måde at sige at de er værre end døde og følgelig har til huse på kirkegården.
"10. historie: Broder Løgs relikvier (Dioneo)" handler om en mand, hvis tjener kaldes Guccio Svinemikkel og har ni egenskaber, der er sådan at blot en af dem kunne have spoleret virkningen af al kong Salomons visdom og hellighed: Han er doven og svinsk, fuld af løgn og digt, ulydig, bagtalerisk, uven af pligt, utidig og sløj, med hukommelsessvigt. Desværre har broder Løg betroet Guccio at passe på sit relikvielager, hvilet Giovanni del Bragoniera og Biagio Pizzini benytter sig af. De skifter englen Gabriels fjer (en papegøjefjer) ud med kulstykker. Da han skal vise fjeren frem, opdager han snyderiet, men skifter hurtigt op til at forklare at skrinet med fjeren og skrinet med de kul, Sankt Lorenzo blev ristet over, ligner hinanden til forveksling og at han derfor er kommet til at tage det sidste med. Han høster lige så mange penge for at vise kullene frem som fjeren kunne have indbragt, og gør en god handel. De to gavtyve morer sig også kosteligt og giver ham fjeren tilbage bagefter.
"Slutning: Fruerdalen. Elisas sang: Længsel efter befrielse" handler om en bøn til Amor om at sætte sangeren fri.
"Syvende dag" handler om at Dioneo har sat temaet til at være de puds, som fruer spiller deres mænd for enten af redde deres elskere eller deres eget skind.
"Indledning" handler om at de spiser og hviler sig, hvorefter dagens fortællinger indledes.
"1. historie: Genfærdet (Emilia)" handler om Gianni Lotteringhi, der er en god uldvæver, men lidt enfoldig. Hans kone Monna Tessa har en elsker Federigo di Neri Pagolotti og da Monna til dagligt bor på et lille landsted Gianni har i Camerata kan Federigo tit komme på besøg. De har et aftalt advarselstegn, hvis Gianni er i farvandet, men en dag går det galt og Gianni må sende pigen ud i haven for at gemme den lækre mad hun havde tiltænkt Federigo. Desuden kommer Federigo og banker sagte på døren, hvilket vækker Gianni. Konen bilder ham ind at det er et spøgelse og at det kan fordrives med besværgelsen: 'Du genfærd, derved nattetid // med hævet svans dig vover hid, // med hævet svans din vej du gå // så vi vor nattero kan få. // Ved ferskentræet i haven lun // udruger æg en stegt kapun; // en god slurk vin, og så af sted! // for nu vil jeg og Gianni ha' fred.' Det får ganske rigtigt spøgelset til at gå væk og finde maden i haven, men det kommer nok tilbage en anden dag.
"2. historie: Vinfadet (Filostrato)" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"3. historie: En ormekur (Elisa)" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"4. historie: Hvad en brønd kan bruges til (Lauretta)" handler om en rig mand, Tofano, der har en smuk kone, Monna Ghita, men forfalder til skinsyge. Hun bliver inspireret og finder sig en elsker, som hun hygger sig med, når manden har drukket sig fuld, hvilket hun gerne tilskynder ham til. Han er dog ikke helt dum, så en dag er hun gået ud til elskeren og kommer tilbage til en låst dør. Hun trygler og skælder ud og lader til sidst som om hun kaster sig i brønden. Han styrter ned for at redde hende, men i mellemtiden smutter hun ind og låser døren for ham. Da han faktisk har drukket godt, vælger naboerne at tro hende der brokker over hans fuldskab mere end ham der brokker over hendes eventyr. Naboerne giver ham et lag bank og tager konen til sig. Han bliver nødt til at bede om godt vejr og forpligtige sig til aldrig mere at være skinsyg. Men prygl skulle der altså til, og prygl fik han. Leve elskov, og bort med lænker og anden dårligdom!
"5. historie: Den skinsyge som skriftefader (Fiammetta)" handler om en rig købmand i Rimini, som har en køn hustru, men er skrækketligt skinsyg uden grund. Hellere end at lide ufortjent bestemmer konen sig for at bruge naboen Filippo til at give manden horn. Hun finder en sprække i væggen og får forbindelse til Filippo, men nærmere end at holde hånd kan de ikke komme. Til jul beder hun manden om lov til at skrifte og han bliver straks jaloux på præsten. Og selvfølgelig på hende, så han bestikker præsten til at lade ham overtage jobbet som skriftefader. Konen genkender ham selvfølgelig og skrifter så at hun har en affære med en præst, der hver nat ved besværgelser åbner lukkede døre, får manden til at sove og sover hos hende. Det får den jaloux mand til hver nat at holde vagt ved fordøren, mens elskeren sniger sig over taget og hygger sig uforstyrret med konen. Da manden til sidst konfronterer konen, siger hun at alt var sandt. Han havde forklædt sig som præst, så hun sagde at hun elskede en præst og i hans eget hus kunne han jo åbne alle døre og sove med konen. Kort sagt kun hans egen jalouisi fik ham til at se syner. Manden forstod nu at han ikke behøvede at være jaloux og fremover kunne konen derfor nyde elskerens selskab når hun ville.
"6. historie: De to elskere (Pampinea)" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Leonetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Leonetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Leonetto, får hun Leonetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"7. historie: Den trofaste tjener (Filomena)" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"8. historie: Monna Sismondas tråd (Neifile)" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"9. historie: Det forheksede pæretræ (Pamfilo)" handler om den rige og gamle adelsmand Nikostratos, der har en ung kone, Lydia, og en ung og smuk tjener Pyrrhos. Lydia bliver dybt forelsket i Pyrrhos og de spiller Nikostratos et puds ved at forlyste sig, mens han ser på fra et pæretræ. Derefter bilder de ham ind at det er pæretræet, der er forhekset.
"10. historie: Kærlighed og fadderskab (Dioneo)" handler om to unge mænd fra Siena, Tingoccio Mini og Meuccio di Tura. De aftalte at den der døde først, skulle vise sig for den overlevende og fortælle om hvordan der er i den anden verden. Tingoccio står fadder for ægtepar Ambrosio Anselmini og Monna Mita, der lige har fået en lille søn. Tingoccio kommer en del i hjemmet og bliver forelsket i Monna Mita. Det gør Meuccio også. Tingoccio vinder i første omgang og opnår damens gunst, men dør så ret pludseligt. Han viser sig for Meuccio og kan fortælle at i skærsilden betyder fadderskabet ikke noget. Meuccio bliver lettet men også træt af at tanken har holdt ham fra adskillige eventyr i tidens løb.
"Slutning: Filomenas sang: En kurre på tråden" handler om at Lauretta bestemmer et nyt tema, nemlig puds, mænd spiller deres koner. Eller puds i al almindelighed. Filomena synger om en uforløst kærlighed. ( )
  bnielsen | Aug 29, 2012 |
Visar 3 av 3
inga recensioner | lägg till en recension

» Lägg till fler författare (29 möjliga)

Författarens namnRollTyp av författareVerk?Status
Giovanni Boccaccioprimär författarealla utgåvorberäknat
Macchi, RuthÖversättaremedförfattarevissa utgåvorbekräftat
Riquer, Martín deÖversättaremedförfattarevissa utgåvorbekräftat
Du måste logga in för att ändra Allmänna fakta.
Mer hjälp finns på hjälpsidan för Allmänna fakta.
Vedertagen titel
Information från den engelska sidan med allmänna fakta. Redigera om du vill anpassa till ditt språk.
Originaltitel
Alternativa titlar
Information från den engelska sidan med allmänna fakta. Redigera om du vill anpassa till ditt språk.
Första utgivningsdatum
Personer/gestalter
Viktiga platser
Viktiga händelser
Relaterade filmer
Motto
Dedikation
Inledande ord
Citat
Avslutande ord
Särskiljningsnotis
Information från den engelska sidan med allmänna fakta. Redigera om du vill anpassa till ditt språk.
This work is the second (II) volume of "The Decameron". It contains the other half of the book. DON'T COMBINE with the first volume or the whole book. There is NO third (III) or fourth volume in these editions, so the first half of the book is contained in Volume 1 and the second half is contained in this work.
Förlagets redaktörer
På omslaget citeras
Ursprungsspråk
Information från den nederländska sidan med allmänna fakta. Redigera om du vill anpassa till ditt språk.
Kanonisk DDC/MDS
Kanonisk LCC

Hänvisningar till detta verk hos externa resurser.

Wikipedia på engelska

Ingen/inga

Purchase of this book includes free trial access to www.million-books.com where you can read more than a million books for free. This is an OCR edition with typos. Excerpt from book: NOVEL IV. Ricciardo Manardi is found by Messer Lizio da Valbona -with his daughter, 'whom he marries, and remains at peace with her father. In silence Elisa received the praise bestowed on her story by her fair companions; and then the queen called for a. story from Filostrato, who with a laugh began on this wise: ?Chidden have I been so often and by so many of you for the sore burden, which I laid upon you, of discourse harsh and meet for tears, that, as some compensation for such annoy, I deem myself bound to tell you somewhat that may cause you to laugh a little: wherefore my story, which will be of the briefest, shall be of a love, the course whereof, save for sighs and a brief passage of fear mingled with shame, ran smooth to a happy consummation. Know then, noble ladies, that 'tis no long time since there dwelt in Romagna a right worthy and courteous knight, Messer Lizio da Valbona by name, who was already verging upon old age, when, as it happened, there was born to him of his wife, Madonna Giacomina, adaughter, who, as she grew up, became the fairest and most debonair of all the girls of those parts, and, for that she was the only daughter left to them, was most dearly loved and cherished by her father and mother, who guarded her with most jealous care, thinking to arrange some great match for her. Now there was frequently in Messer Lizio's house, and much in his company, a fine, lusty young man, one Ricciardo de' Manardi da Brettinoro, whom Messer Lizio and his wife would as little have thought of mistrusting as if he had been their own son: who, now and again taking note of the damsel, that she was very fair and graceful, and in bearing and behaviour mostcommendable, and of marriageable age, fell vehemently in love with her, which love he was very careful to c...

Inga biblioteksbeskrivningar kunde hittas.

Bokbeskrivning
Haiku-sammanfattning

Pågående diskussioner

Ingen/inga

Populära omslag

Snabblänkar

Betyg

Medelbetyg: (4.05)
0.5
1
1.5
2
2.5
3 3
3.5 1
4 10
4.5 1
5 4

Är det här du?

Bli LibraryThing-författare.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Sekretess/Villkor | Hjälp/Vanliga frågor | Blogg | Butik | APIs | TinyCat | Efterlämnade bibliotek | Förhandsrecensenter | Allmänna fakta | 203,187,848 böcker! | Topplisten: Alltid synlig