Take one of these along when going on vacation. Perfect book to read on a plane. Read this one to and from Mexico.

Perfectly plot and characters as always. ( )

Maigret fait aussi des erreurs ! Et là, une petite vieille – la folle – va en faire les frais.

Dans cet opus, qui compte parmi les dernier (mais aussi dans bien d’autres), il est intéressant de voir l’importance du « qu’en dira-t-on » et de son traitement par Simenon. Maigret qui n’ose pas embrasser sa femme sur un banc, mais qui – flegmatique – souligne les injustices faites aux femmes qui sont jugées bien plus sévèrement que les hommes ainsi que nombre de petites hypocrisies.

Simenon féministe ? ( )

Maigret Regrets
Review of the Penguin Classics paperback (October 2019) of a new translation* by Siân Reynolds of the French language original "La Folle de Maigret" (1970)

[3.5]
Maigret's Madwoman is a fairly straightforward case for the Parisian Chief Inspector. An elderly woman persists in coming to the Quai des Orfèvres offices of the Police Judiciaire in order to attempt to see Maigret. The only reason she gives is that she has noticed things being moved around in her apartment. The police are doubtful about her story and think it is just the woman's elderly illusions, but Maigret finally takes an interest and agrees to visit her to take a look. Before he can do so, the woman is murdered. Stung with regret, Maigret persists in an investigation which has a limited number of suspects but for which the motive is mystery until all the pieces of the past fall into place.

See image at http://www.trussel.com/maig/covers/folle-76.jpg
The cover of the original French language edition of "Maigret's Madwoman" as published by Press de la Cité, France 1970. Image sourced from Maigret of the Month.

I read the first dozen Maigret novellas earlier this year and then intended to proceed with several of Simenon's romans durs (French: hard novels) which he considered his more serious work, as opposed to the lighter fare involving the Chief Inspector. The non-Maigrets are a bit more difficult to source however and there seem to be less than a dozen in current editions from Penguin Classics. Anyway, to keep the Simenon pipeline flowing, I thought I'd add several of the late Maigrets to my ongoing reading survey.

In a rarity for completists, this is Maigret #72 in both the recent Penguin Classics series of new translations (2013-2019) of the Inspector Maigret novels and in the previous standard Maigret Series Listopia as listed on Goodreads.

Trivia and Links
* Some earlier English translations have given the title as Maigret and the Madwoman.

There is extensive background and a detailed plot description (spoilers obviously) about Maigret's Madwoman at Maigret of the Month.

Maigret's Madwoman has been adapted for film twice: The first adaptation was in a 1975 French language television episode of the long running series Les enquêtes du commissaire Maigret (The Investigations of Inspector Maigret) (1967-1990) starring Jean Richard as Inspector Maigret.
The second adaptation was in a 1992 English language television episode of the series Maigret (1992-1993) starring Michael Gambon at Inspector Maigret.

There is an article about the Penguin Classics re-translations of the Inspector Maigret novels at Maigret, the Enduring Appeal of the Parisian Sleuth by Paddy Kehoe, RTE, August 17, 2019. ( )

Such a simple but captivating story. Some items get moved around in a small apartment. If only Maigret had acted earlier he could have prevented the murder of the little old lady. Always following his wife's advice, Maigret takes his time to find the culprit including a day return to Marseille. ( )

Frankrig, Paris, ca 1970
En nydelig gammel dame på 86 år, fru Antoine de Caramé, forsøger at få politikommisær Maigret i tale, men han sætter den unge Lapointe til at snakke med hende. Hun klager over at nogen flytter en smule på hendes ting i hjemmet, når hun er ude. Lapointe synes godt om hende, men tænker også på at det nok bare er alderdom. Hun opsøger Maigret på gaden og vil have ham hjem og se lejligheden, men han udskyder det nogle gange og så ender hun i stedet med at blive fundet kvalt!
Hun er enke to gange, først efter en hr de Caramé som havde en stor stilling på Hôtel de Ville og så efter en halv snes års enkestand giftede hun sig med hr Antoine, der var lidt af en opfinder og havde et lille værksted i lejligheden.
Hun havde ikke nogen stor formue eller meget værdifulde ting i lejligheden, så det er længe en gåde, hvorfor nogen skulle slå hende ihjel. Hun har en niece, Angèle Louette, der har en voksen søn Emile Louette og en snydeagtig elsker, Marcel Montrond, som er kendt af poliet under navnet Lange Marcel, men uden noget stort synderegister. Marcel er 37 år og hun er tæt på 55 år, så hun spæder lidt penge i ham fra tid til anden.
Politiet finkæmmer lejligheden uden at finde andet mistænkeligt end en fedtplet fra en revolver, der til gengæld ikke er at finde. Emile fortæller at han har set revolveren, men i øvrigt ikke ved noget om den, Marcel bliver verfet ud af Angèle og tager til Toulon. Maigret får ransaget Angèles lejlighed uden at finde ret meget. Han kontakter kommisær Marella i Toulon og får ham til at holde øje med Marcel. Marella og Maigret kender hinanden fra gamle dage på Quai des Orfèvres. Maigret har gættet at det drejer sig om revolveren og Marella opsnuser at Marcel har kontaktet en lokal bartender Bob, som har sat ham i forbindelse med Pepito Giovanni, der på papiret er en succesrig biografejer, men i det skjulte er bagmand for mere skumle ting.
Maigret og Marella opsøger Giovanni og lader ham forstå at de kender til Marcels ærinde hos ham aftenen før. Kort efter ser de en af Giovannis både sejle ud på havet og kort efter komme tilbage, så revolveren er formentlig væk og borte. Maigret advarer Marcel om at han bør tage med tilbage til Paris og blive arresteret, men det vil Marcel ikke. I stedet bliver han næste dag fisket op af havnen som lig. Maigret tilsiger Angèle at møde på hans kontor og tage en taske med, hvis hun nu ikke skulle komme hjem igen lige med det samme. Han fortæller hende at revolveren (som var med indbygget lyddæmper og en opfindelse hr Antoine havde gjort) ligger på havets bund og at Marcel er død.
Hun bryder sammen og fortæller at hun elskede Marcel og havde fortalt ham om arvetanten for at holde på ham, men at hun ikke havde noget med fru Caramé's død at gøre. Maigret drøfter sagen med undersøgelsesdommeren og de ender med at lade Angèle gå fri, fordi de ikke rigtigt kan finde noget beviseligt mod hende.

Igen en historie om en relativt velhavende person, der bliver myrdet pgra en lidt overdreven nærighed. Angèle har ikke nogen kærlige følelser overfor tanten, for da Angèle i sin tid blev gravid med Emile og bad om hjælp, gav tanten hende sølle 100 francs. Men historien er glimrende fortalt og lidt sørgelig. ( )