Kina, Pu-yang, år 668
Dommer Lo har arrangeret et møde for nogle berømte digtere i Pu-yang. Dommer Di er tilfældigt i byen og der er lige sket et mord, så Dommer Lo tager Di med til undersøgelsen. En student Soong I-wen på 23 år er fundet død i tehandeleren Mengs gård.
Dommer Lo kender Dommer Di fra to foregående sager, beskrevet i Klokkemordet og Den Røde Pavillion. Lo har egen formue, hvilket er nødvendigt for at kunne holde den meget store dommergård i stand. Han lader også som om han mest går op i vin, kvinder og digte, men Di har gennemskuet at han faktisk er en ganske god dommer. Soong har fået et legat og vil kigge i arkivet i Chin-Wha for at finde detaljer om et flere hundrede år gammelt bondeoprør. Soongs husvært, Meng, er 40 år gammel og har en datter på seksten og en søn på fjorten. Soong er blevet dræbt om natten, men det blev først opdaget ved middagstid næste dag. Han døde af et enkelt hug på højre side af halsen med en stor kniv eller økse. Soong boede i et værelse, som Mengs mor boede i indtil hun døde sidste år. Nogen har endevendt værelset. Dommer Lo taler Meng efter munden og er tilsyneladende enig med ham i at det må være en tilfældig tyveknægt, der har slået Soong ihjel, men da han bliver alene med Dommer Di starter han med at ærgre sig over at en så kompliceret sag er dukket op netop hvor digterne skulle mødes i fred og ro. De bliver enige om at det ligner afpresning og at beboerne i huset er mere sandsynlige end en tilfældig tyv. Di finder et tempel for ræveguddommen og der møder han en ung kvinde Saffron, der er tydeligt syg af rabies. Hun fortæller at Soong besøgte hende hver aften. Han finder også en fløjtespiller, der kan fortælle at Soong nodehæfte faktisk indeholder musik og ikke et krypteret budskab, som Di lidt havde håbet på. En berømt digterinde, Yoo-lan, passerer gennem byen som arrestant, for hun er blandet ind i en sag, hvor hendes tjenerinde blev fundet mishandlet, dræbt og gravet ned på grunden til klostret White Heron. Yoo-lan har en fortid som prostitueret, løskøbt og gift med en rig og berømt digter Wen Tung-yang, som gav hende en pæn formue, da han fandt en anden og smuttede. Efterfølgende ser det ud til at hun mest har foretrukket kvinders selskab. Sagen er en varm kartoffel og derfor sendt videre op i systemet, så hun er på vej til hovedstaden for at blive dømt der. Dommer Lo håber at hun bliver frikendt og narrer Di til at kigge på sagen. En munk, Loo, er berømt for at lave meget store kaligrafiske mesterværker, men også for at være lidt af en kværulant, så han kommer med underlige udtalelser til Di og siger dårlige ting om både buddhister, taoister og kongfutsianere. Saffron fortæller Di at Soong var på jagt efter en, der myrdede hans far for 18 år siden.
Om aftenen holder Lo en stor middag, hvor han selv, Di, en akademiker Shao Fan-wen, Yoo-lan, Chang Lan-po, munken Sexton Loo spiser sammen og bliver underholdt. Yoo-lan går ud for at hente danserinden Small Phoenix ind, men vender tilbage smurt ind i blod. Di og Lo skynder sig ind til danserinden og stikker de andre en løgn om at danserinden kun er kommet til skade med en saks, men hun har fået halsen skåret over med saksen. Lo er fortvivlet for han har garanteret for Yoo-lan, mens hun opholder sig under hans tag, så det er ikke så godt at hun har myrdet en kvinde. Di "beroliger" ham med at der er en anden mulighed, nemlig at enten munken Sexton Lo, Akademikeren Shao Fan-wen eller hofdigteren Chan Lan-po har myrdet danserinden. Det viser sig at hun vidste artige ting om en af dem og forsøgte at afpresse vedkommende. Men Di ved ikke hvem af dem, det er og han har heller ingen beviser overhovedet. Under en udflugt til bjergene får Yoo-lan prikket til bylden ved at improvisere et digt om sagen, men hun vælger selv at tilstå det hele. Det vil Shao Fan-wen ikke have siddende på sig. Det skal ikke siges at han står i gæld til en simpel luder, så han går hen til rækværket og træder ud i luften over en klippeskrænt og falder langt ned og slår sig ihjel. Yoo-lan sukker og fortæller hvordan hun har næret en helt ugengældt kærlighed til ham. Hun tilstår også at hun slog sin tjenerinde ihjel og at Shao Fan-wen hjalp med at grave liget ned. Dommer Lo kan ånde lettet op, for nu er sagerne opklaret, men han er stadig deprimeret over at hun var skyldig.

Engelsk udgave, så Pu-yang staves Poo-Yan, Hung staves Hoong, osv. Kapitel V er vævet rundt om en historie om Di, der er tørstig, men over flere omgange ikke bliver budt på te.
Morsom og underholdende krimi. Der er også plads til mere alvorlige overvejelser om højtbegavede forbrydere og Shao er fx klog nok til at kunne være urørlig selv om han er med på sidelinien af general Mo's oprør. Siden kan han bruge sin viden til at gøre sig fordelagtigt bemærket ved den kejserlige censor. ( )

A Judge Dee story, which I found slow moving, and telegraphed to the reader.
My copy was copyright 1965. ( )

Average entry in the Judge Dee series. Unfortunately resorts to Judge Dee putting visiting the person who knows who the murderer is last on his to-do list. Does have great ending. ( )

Theehandelaar Meng komt raadsman Kao melden dat de student Soeng, die bij hem een paviljoen heeft gehuurd, niet meer tot de levenden behoort. Roofmoord als verklaring voor de gewelddaad ligt voor de hand. Maar al spoedig blijkt het mysterie veel gecompliceerder te zijn. Het muziekboek van Soeng speelt een grote rol, maar ook het feit dat de student op zoek zou zijn geweest naar de moordenaar van zijn vader, de wegens hoogverraad geëxecuteerde generaal Mo. De typische elementen uit de Chinese cultuur die in dit verhaal aan bod komen zijn het Maanfeest dat volgens Confusianistische traditie in de herfst gevierd wordt en de literaire bijeenkomst met banket die de heren en een dame van stand bij die gelegenheid plegen te houden en die de achtergrond vormt voor dit verhaal. De in het verhaal voorkomende dichteres is geënt op een historische Chinese literaire kunstenares. ( )

See the Celebrated Cases of Judge Dee by van Gulik ( )