USA, Minnesota, 1860-1890.
Indeholder kapitlerne "Astrakanæblerne er modne", "Flod eller vandskål", "Astrakanæbletræet blomstrer", "Katrina er ikke bange", "Og der brød en ny borgerkrig ud", "Alarmbudskabet", "Rædselen", "Hver hvid mand skal dø!", "Mens Karl Oskar vågede", "Astrakanæblerne er modne", "Den tredje kiste", "Sang under otteogtredive galgereb", "En mand, der ikke vil underkaste sig", "Brevet til Sverige", "Nelson Settlement", "Det første barn kommer hjemmefra", "Brudekronen med ædelstenene", "Bonden og egen", "Brevet til Sverige", "Epilog", "Kortet fra Ljuder", "Kortet over Liuder Sogn", "Sidste brev hjem".

Karl Oskar Nilson og familie er veletablerede som nybyggere i Minnesota. Fra Sverige har de fået kerner af et astrakanæbletræ og det er nu vokset op og bærer frugt. Det passer lige med at hustruen Kristina dør efter lang tids skrøbelighed. Kristina bliver kun 37 år gammel (1825-1862). Karl Oskar går i gang med at tømre sin tredje kiste sammen, den første var til datteren Anna hjemme i Sverige, den anden til broderen Robert og den tredje bliver til Kristina. Omkring den lille bosættelse er der borgerkrig og indianerkrige.
Danjel Andreasson's søn Sven er den første, der dør, men han følges indenfor få minutter af Danjel, Svens kone, en anden af Danjels sønner og dennes to små børn. Senere dør hundredevis af nybyggere for indianernes våben, men det er kun et spørgsmål om tid inden de hvide igen får kontrol med landet og for altid slukker indianernes håb om at få landet tilbage.
Karl Oskar køber den første kerosen-lampe hos handelsmanden Klas Albert og det er denne begejstret over for så har han lejlighed til at se til Karl Oskars datter Märta. Klas Albert og Märta bliver gift kort efter. Til gildet fortæller Jonas Peter en af sine gode historier om et barnløst par der får god hjælp af en soldat.
Ulrikas præstemand dør og han har fornylig arvet efter et sognebarn, så Ulrika sidder i gode kår. Faktisk forærer hun anonymt en kostbar brudekrone til den gamle kirke i Sverige.
Karl Oskar sender en god mængde korn til sit gamle sogn, da der er misvækst og hungersnød i landet. Misvæksten udløser en ny og stor bølge af udvandrere, men der er stadig god plads til dem i USA.
Karl Oskar og hans nu voksne sønner opdyrker de sidste 20 tønder land på hans lod, men det sidste egetræ, de rydder, er lige ved at tage livet af Karl Oskar. Han må nu nøjes med småtteriarbejde og med at kigge på de mange børnebørn, der kommer. Men halvdelen af ham døde med Kristina og han har ikke det store ud af livet, synes han. Han er på sine gamle dage tavs og indesluttet. Til slut dør han mere end mæt af dage, 67 år gammel. (1823-1890).
Hans børn og øvrige slægtninge taler og skriver ikke længere svensk, så en gammel nabo sender brevet med melding om hans død. Brevet er adresseret til hans overlevende søster Lydia i Sverige. Sagaen er slut og børnene har giftet sig med henholdsvis en irer, en svensker og en tysker, så Nilsson-slægtens gener er blevet blandet grundigt op.

Glimrende historisk fortælling, der kommer vidt omkring. Der er lidt vel megen komposition og symbolik over historien, fx slutter Karl Oskar livet med at studere et gammelt kort over Ljuder sogn og Ulrika skænker kostbarheder til den kirke og det sogn, hun ellers har forbandet. ( )