Indeholder kapitlerne "1. Brevet, leoparden og Lamartin", "2. Manden med honningstemmen", "3. En ulige luftkamp", "4. I Bomba, vulkanernes by", "5. Et nyt attentat", "6. Direktionsrådet viser tænder", "8. Katastrofen nærmer sig", "9. Ildkloen strammer grebet", "10. Vil I skydes eller steges levende?", "11. Forræderen møder sin skæbne", "12. Moran griber ind", "13. Slået ud i sidste omgang", "14. Bayabongoer på krigsstien", "15. Tilbage til Paris" foruden "Lidt om vulkaner" og en forsmag på første kapitel af næste bog "Panik i luften".

Paris, ca 1950
Franskmanden Bob Moran, tidligere kaptajn i Royal Air Force under anden verdenskrig og ingeniør og opdagelsesrejsende, keder sig en lille smule i sin lejlighed ved Quai Voltaire i Paris. Heldigvis kommer der et brev med et jobtilbud fra Jacques Lamartin, en meget rig invalid, der holder en hunleopard Poucette som kæledyr. Lamartin har satset hele sin koncern C.M.S. på et projekt, der skal hente energi op fra en vulkansø, M'Bangi søen, der har en livsfarlig ophobning af svovldioxid og methan i de dybere vandlag. Nogen forsøger at sabotere projektet og Bob Moran går ind på at finde ud hvem det er.
Hjemme i lejligheden bliver han overfaldet og advaret mod at tage jobbet. Det gør ham tværtimod mere tændt på at tage afsted og et forsøg på at skyde hans fly ned på vejen sætter prikken over i'et.
Med i flyet var laboratoriechefen Jean Packart og en ung pige Claire Holleman. Hun er den lokale guvernørs niece, så Bob får en høj stjerne ved denne.
Bob Moran indkalder direktionsrådet og giver dem kun et valg: at tilkalde statspolitiet og få beskyttelse på anlægget døgnet rundt. Det er fint, for kort efter går vulkanen Kalima i udbrud og hvis lavaen skulle nå søen, så er fanden løs. Moran, geologen Kreitz og en indfødt Pala tager krateret i øjesyn, da en stor eksplosion pludselig åbner for en ny lavastrøm, hvis udløbere af form som en 'Ildklo' truer både de tre og på sigt hele anlægget.
Nogen prøver at piske en panikstemning op og informationerne må komme fra enden Lamers, Kreitz, Berner eller Xaroff.
Det viser sig at være André Bernier, der rapporterer videre til regnskabschefen Bruno Sang, der også stod bag overfaldet i Paris. Sang skyder Bernier og tager selv flugten, da de bliver afsløret. Med sine sidste ord kommer Bernier med en tilståelse af sin andel i komplottet og fortæller også at man kan undgå katastrofen ved at blæse ozon ned i søbunden.
Moran og de andre får i løbet af fem dage konstrueret et anlæg, der kan gøre præcis dette, men Bruno Sang forsøger at sabotere også dette anlæg. Det kommer til et opgør mellem ham og Moran. Moran vinder, men slangen ned til søen er hugget i stykker og Moran er såret. Heldigvis kommer en stamme, Bayabongoerne, ham til hjælp og faren bliver afværget.
Laboratoriechefen Packart er dog ikke overbevist om at alle de skyldige er fundet og han får ret, for tilbage i Paris bliver Moran og Lamartin truet af direktøren for C.M.S. Louis van Dorf, der i al hemmelighed har stablet et nyt selskab, U. E. A. - Uranium Europa Afrika, på benene og vil have Lamartin til at overdrage alle aktiver fra C.M.S. til U.E.A.
Han har glemt at tage den tamme hunleopard i betragtning og bliver dræbt af hende.
Lamartin har indset at han må tage til Afrika selv og trodse sit handicap. Bob Moran afslår et tilbud om permanent ansættelse ved C.M.S. og går videre til nye eventyr.

Hurtigt læst knaldroman, hvor de gode hvide vinder over de onde hvide, mens de indfødte spiller en nogenlunde fornuftig statistrolle som allierede for de gode hvide. ( )