Biography of Cathay Williams, an African-American woman who disguised herself as a man and joined the Army, serving in one of the famous "Buffalo Soldier" units during the Indian Wars. Author Phillip Thomas Tucker has attempted the impossible – to write a full length biography of the sole female African American Buffalo Soldier, Cathay (or as he refers to her Cathy) Williams. The former slave Cathay Williams was not surprisingly illiterate, as were her family and friends. Thus very little documentation exists on her early life. The first documents known to historians that pertain to Cathay Williams involve her enlistment in the U.S. Army immediately after the Civil War. Terse military records chronicle her enlistment, her hospitalizations for illness and her eventual discharge, after a period of about 2 years service. The rest of her life is similarly scarcely documented and consists of a marriage record, a pension application and a brief interview done with a newspaper reporter in 1890. With these barest bones of an outline, historian Phillip Thomas Tucker has attempted to write a 250 -page biography. He is consequently forced to indulge in a massive amount of supposition - "she may have," "she could have," "she very well might have," "others in her place frequently did," and "it is possible that she thought." This historian found page after page of unsupported suppositions and might-have-beens both sad and frustrating, because it would be a wonderful thing to be able to have, on the shelf, a full length, informative biography of such an interesting and undoubtedly unique woman.

Es handelt sich hier um einen berühmten Anti-Kriegsroman, der aber heute nicht mehr so leicht zu lesen ist, wie vor 100 Jahren. Angesiedelt am Ende des ersten Weltkriegs wird die Geschichte des Kriegsgefangenen Grischa erzählt, der ein Spielball von Bürokratie, Machthunger und Willkür wird. Man merkt, dass der Roman einst in Episoden in einer Zeitung erschienen war. Die einzelnen Kapitel sind relativ abgeschlossen. Die Sprache des Buches ist phantastisch. ( )

Tyskland, 1917
Indeholder "1. bog: Babka", " 1. Tangen", " 2. En udbryder", " 3. Godsvognen", " 4. Skoven", " 5. Et godt råd", " 6. Ned ad floden", " 7. Rygtet", "2. bog: Excellence von Lychow", " 1. Merwinsk", " 2. Den nye forordning", " 3. En sagfører", " 4. Opklaring", " 5. Ungdomsglæder", " 6. Af fin herkomst", " 7. Forskydninger", "3. bog Generalmajor Schieffenzahn", " 1. Alskens papirer", " 2. Aktstykker", " 3. Portrætter af en selvhersker".

??? ( )

Første verdenskrig forbindes især med skyttegrave, giftgas og meningsløse stormangreb på uindtagelige stillinger. I hvert fald i Vesteuropa, hvor fronten gennem Belgien og Nordfrankrig har ætset sig ind i både soldaters og kunstneres sind. Østpå blev der ført en helt anderledes krig med bevægelige fronter og hurtig tysk erobring af enorme landområder fra Rusland. Og det er netop østfronten, det handler om i Kampen om sergent Grischa, eller rettere: det er den kulisse, hvor mørke magter kæmper om Grischas sjæl.

Grischa er som tusinder af andre russiske soldater blevet krigsfange. Sammen med sine kammerater hugger han tømmer dybt inde i de polske skove, men han er ikke tilfreds med denne relativt behagelige tilværelse. Han savner kone og barn og er inderligt træt af krig og ufred. Derfor flygter han fra lejren og bevæger sig med tog og til fods østpå for at komme gennem linjerne og videre hjem. Undervejs slutter han sig til en flok illegale i skoven – de er godt nok mere optaget af at blive ladt i fred end af modstandskamp – og da han rejser videre derfra antager han en falsk identitet: Bjuschew.

Det er en fejl. Da han igen tages til fange af tyskerne, opgiver han sit forkerte navn, og da han frejdigt fortæller, at han har opholdt sig bag linjerne i flere uger, dømmes han til døden som spion. Først da dommen forkyndes, bliver han klar over sin fejl, og insisterer på sin rigtige identitet. Det er trods alt bedre at være en undvegen krigsfange end at være en spion fanget bag fjendens linjer. Men så nemt er det ikke. Dommen er afsagt, og for at lave den om må nogen erkende, at der er sket en fejl.

Det er divisionschefen, den gamle preussiske general Lychow og hans stab villige til. Det går ganske enkelt imod deres æresbegreber at dømme en mand på forkert grundlag, selvom deres operationer rutinemæssigt slår tusinder ihjel. Desværre er de gamle dyder ved at miste deres værdi. Operationerne ledes af Albert von Schieffenzahn, der forener kapitalistens krav om effektivitet for enhver pris med kolonisatorens ligegyldighed over for de koloniseredes menneskelighed. Han vil have henrettelsen gennemført, for enhver indrømmelse af fejl vil blive set som et tegn på svaghed.

Historien fortælles i et roligt tempo og går tæt på både Grischa og de centrale skikkelser i det tyske kommandantskab. Handlingen kunne snildt være afviklet på den halve plads, men fortælletempoet giver plads til, at man som læser har tid til lære Grischa at kende, så man ængstes med ham, når det ser skidt ud, og håber, når sagen tager en ny drejning.

Til gengæld var det svært at tage præmissen for historien alvorligt. Er det virkelig troværdigt, at en divisionschef ville gøre så meget ud af en enkelt krigsfange, som jo under alle omstændigheder havde forbrudt sig ved at flygte fra den lejr, han var indsat i? Godt nok gøres det til et principielt kompetencespørgsmål, men alligevel. Det får også krigen på østfronten til at virke urealistisk menneskelig, når sandheden var, at den blev udkæmpet med stor brutalitet. Ganske som det var tilfældet 25 år senere blev de besatte områder udplyndret og en stor del af den tyske produktion varetaget af krigsfanger. Lokalbefolkningen blev holdt nede, og det var mere med brutalitet end med retsstatsprincipper. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på debatten om værnemagtens medansvar for krigsforbrydelser under anden verdenskrig.

Trods disse forbehold er romanen stadig værd at læse, fordi den sætter fokus på den kedsommelige dagligdag mellem krigens store slag, og fordi den udfolder sine hovedpersoner, så man har en fornemmelse af at møde rigtige mennesker og ikke bare de arketyper, der findes i alle hærenheder, hvis man skal tro litteraturen. ( )

I thought Arnold Zweig's novel "The Case of Sergrant Grischa" was a good story, though it kind of dragged on a bit too long in the middle (especially when the conclusion seemed to be so obvious.)

Grischa is a Russian prisoner of war, who walks away from his camp and gets caught up in a troop of German soldiers in a case of mistaken identity. Unfortunately, his new identity is that of a deserter, so things aren't so rosy there either.

This book get reminding me of "Forest of the Hanged" even though plotwise, they aren't super similiar -- and I just kept thinking I'd rather be reading "Forest of the Hanged." Overall, this was an okay book but not one I feel particularly strongly about. ( )