Vi møder fem kvinder i fem noveller, og de er alle præget af savn, og de tænker tilbage på en tidligere periode i tilværelsen som mere ægte og autentisk. Gør de det, fordi de nu er ulykkelige? Eller er de ulykkelige, fordi de flytter så meget energi fra livet, som det er, til livet som det var?

Novellerne ramte mig ikke som de personer Jessen udvikler senere i forfatterskabet, men der er allerede spor af hendes kendetegn: Det indsigtsfulde psykologiske portræt af mennesker, deres (ufine) tanker og den følelsesmæssige kampplads sindet altid er, når folk bliver presset.

Jeg var gladest for de to længste noveller i samlingen. Sådan er det næsten altid, når jeg læser novellesamlinger, men det er nu også to gode historier. Der er noget genkendeligt og vedkommende over den danske kvinde, der falder for en vejrbidt fisker oppe i Nordnorge, men aldrig kan forlige sig med havet og hans tætte forhold til det. Det samme gælder Søs, der i 30 år har defineret sig i forhold til sin Bror, og som trods sin selvsikkerhed har svært ved at håndtere det, da læreren André kommer til.

Fine historier, men de fleste vil nok få mere ud af at starte med Vium-bøgerne eller ABC. ( )