Den 4-årige Paula Larrain måtte sammen med sin familie flygte fra Chile efter Pinochet kom til magten. Af en tilfældighed bliver det Danmark. Tredive år senere skriver hun denne selvbiografi efter hun som TV-anker er blevet et kendt ansigt i Danmark. Man får et indtryk af en stædig I-came-here-for-a-good-argument kvinde, hvis historie får en ekstra dimension ud fra spændingerne i hendes familie der består af både kommunister og svorne Pinochet-tilhængere, dog alle af den type at der ikke spises empanadas. Flygtningefamiliens genvordigheder med system Danmark bliver skildret, hendes helikopterpilotfars to styrt og farlige flyvninger til Nordsøens olieboreplatforme samt mere pudsige indslag, som da den senere Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti som skoleelev med ben i næsen arrangerer en elevdemonstration mod den stygge undervisningsminister Bertel Haarder. ( )